Brev

Min mor vil bestemme det hele

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 14 år

Jeg forstår godt, at du synes at det er hårdt at være dig, når du føler dig tvunget til noget, som du ikke har lyst til.

Din mor siger, at du skal være hos hende, men samtidig siger hun, at du ikke er tvunget til det. Og alligevel bestemmer hun, hvad du skal.

Du oplever også, at hun tit skælder ud, og ikke hjælper dig når du bliver så ked af det, så du faktisk laver selvskade. Det er heller ikke ok.

Du føler, at det er mere sikkert og rart ved din far, fordi der er mindre pres på dig. Så derfor har du faktisk mest lyst til at være ved ham, hvilket jeg synes er meget forståeligt.

Jeg vil rigtig gerne komme med forslag til, hvad du kan gøre, for at det måske kan blive anderledes.

Mange børn skriver til os, og har brug for gode råd til hvad de skal gøre, når forældrene bliver skilt. For det er tit svært, det med hvor man skal bo. Men også hvor længe af gangen,  altså det man kalder deleordningen.

Mange oplever nemlig at savne den forælder man undværer, når man er hos den anden forælder. Nogle oplever at det kan være svært at vælge, hvem man helst vil bo hos, hvis man altså bliver spurgt.  Andre har det bedst med at bo det meste af tiden hos den ene forælder, og så have færre dage hos den anden.  Det er altså meget forskelligt, men det er vigtigt at sige, at der altså ikke findes én rigtig løsning.

Men tit kan det også være svært for forældre at undvære deres barn, og derfor ønsker de at have lige mange dage. Måske er det sådan for din mor? Altså at hun på den ene side ikke vil/ kan undvære dig, men ved samtidig godt ved, at hun ikke kan tvinge dig. Selvom hun ved hvad du helst vil, så tænker jeg, at hun måske inderst inde i hjertet ønsker, at du havde mere lyst til at bo ved hende?

Jeg ved, at jeg gætter – men det kan være sådan for nogle forældre. Så selvom en mor ikke siger det direkte, og istedet skælder ud, så kan hun have flere følelser, som hun bare ikke siger højt. Jeg ved ikke om du kunne have lyst til at spørge hende?

Men du har faktisk ret til at blive hørt i forhold til hvad du ønsker. Når man er over 10 år, har man ret til at blive hørt i sine ønsker i forhold til deleordningen. I sidste ende, er det dine forældres beslutning, men du har ret til at blive hørt.  Det kaldes initiativ ret – og du kan læse mere om den her og hvad du kan gøre: Initiativret

Jeg vil også foreslå dig at ringe til Børnenes Skilsmissetelefon,  hvor du anonymt kan ringe og får råd og vejledning til, hvilke muligheder der er, i forhold dine ønsker om hvor du helst vil bo. Det er voksne fra det, som hedder familieretshuset, du kommer til at snakke med, når du ringer. Familieretshuset har også en hjemmeside, hvor der er andre børn der deler tanker og følelser man kan have når man oplever skilsmisse: https://migimidten.dk

Jeg tænker at skrive til os, måske var første skridt på vejen til at få hjælp til dit problem?  Jeg håber i hvert fald at mit svar har givet dig mod på og lyst til at tage et næste skridt, for at få det bedre. Du er naturligvis også velkommen til at ringe eller chatte med os på 116111- hvis du tænker at det er dét, som er næste skridt.

Jeg ønsker at  du kan få det så godt, så du undgår at have behov for at lave selvskade. For du har ret til at være glad og have det godt, trods dine forældre er skilt.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat