Brev

Min mor slog mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 15 år

Tak for dit brev. Som du måske ved, er det i Danmark forbudt at slå børn. Alligevel sker det sommetider i nogle familier. Det er godt, at du fortæller om, hvad der sker i din familie, for så kan du og din mor få noget hjælp – så det ikke sker igen.

Det er aldrig børnenes skyld, at deres forældre slår. Men der er mange børn, der føler, at det er deres skyld – ligesom du fortæller. For måske har de sagt nogle dumme ting til deres forældre eller været vrede på dem. Men lige meget hvad børnene har gjort, er det aldrig deres skyld! Heller ikke selv om forældrene siger, at det er noget, barnet får dem til. For som voksen, skal man kunne styre sig – uanset hvor vred man bliver. Det gælder også for din mor.

Jeg kan godt forstå, I begge begyndte at græde efter den voldsomme opførsel fra din mor. Det er meget stort af dig, at du trøstede din mor, men det skulle ikke være dig, der trøstede din mor. Hun er den voksne, og den der skal passe på dig og trøste dig. At det blev dig, der trøstede, fortæller mig, at I begge to har brug for hjælp til at få rettet op hjemme hos jer.

Når der er vold i en familie, er det Socialforvaltningen i kommunen, der skal hjælpe hele familien.  Når man er barn eller ung som du, så er det en god ide at få hjælp af en voksen, man har tillid til. Den voksne kan hjælpe med at kontakte kommunen og også holde øje med, hvordan det går med den unge. 

Kender du en voksen, som du har tillid til? Det kan være en lærer på din skole, din læge, en venindes mor, hvis du har gået til præst og kender præsten eller en hel anden? Hvis du fx viser dit brev og mit svar til den voksen, så vil han eller hun kunne forstå, at du har brug for hjælp og hjælpe dig med at tale med kommunen. 

Hvis ikke du tænker, du kan finde en voksen, kan vi hos Børns Vilkår hjælpe dig. Vi har noget, der hedder bisiddere. En bisidder er en voksen, der kan hjælpe dig med at tale med kommunen. Bisidderen lytter til dig og forklarer dig, hvordan din kommune kan hjælpe dig og din mor. For I kan helt sikkert godt få hjælp – så I kan få det bedre sammen.

Hvis du gerne vil have en bisidder eller bare tale mere om, hvad du kan gøre, så ring til os på 116111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig. Det er gratis, og du kan være anonym. 

De bedste hilsner BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din SIDE

Rådgivning og anden hjælp i kommunen
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat