Kære pige
Tak for dit brev.
Det lyder rigtig voldsomt, sådan som det nogen gange går for sig hjemme hos dig. Det er derfor rigtig godt, at du nu beder om noget hjælp. Jeg kan dog også godt forstå, at du bliver bekymret for, hvad der kan komme til at ske, når nogen finder ud af, at din mor slår dig.
Jeg synes, at du ved at skrive her til BørneTelefonen har fundet en rigtig god måde at få svar på. Jeg kan forestille mig, at det må have krævet en masse mod af dig at sætte ord på dine oplevelser. Du har dog været rigtig god til at formulere nogle tydelige spørgsmål. Jeg vil gøre mit bedste for at svare på dem.
Først vil jeg dog sige, at det slet ikke er i orden, at din mor truer og slår dig. Det er faktisk ulovligt. Nogle gange kan børn og unge, der er udsat for vold fra deres forældre, komme til at føle, at det er deres egen skyld. Men det er vigtigt for mig at fortælle dig, at sådan er det aldrig! Som du selv skriver, er din mor også blevet opfostret med vold og trusler. Og det kan derfor sagtens være forklaringen på, at hun udsætter dig for det samme.
Du skriver, at du gerne vil vide, hvad der kommer til at ske med dig, din mor og dine søskende, hvis du fortæller om volden. Først og fremmest tror jeg, at I vil kunne få det bedre alle sammen. For det er tydeligt for mig, at det ikke kun er dig, men jer alle derhjemme har brug for hjælp.
Du har brug for hjælp til at få stoppet volden og til at få et bedre forhold til din mor. Dine søskende har brug for hjælp, for selvom de ikke bliver slået, så er det utrygt for dem, når din mor slår dig. Og din mor har brug for hjælp til at blive en mor, der opdrager uden at slå og true.
Derfor tænker jeg, at du skal se det som, at du hjælper dig og din familie, når du beder om hjælp udefra - ikke at du ”anmelder” din mor. Du behøver faktisk heller ikke kontakte politiet for at få hjælp, men kan i stedet få hjælp af en voksen til at tale med kommunen. Det er nemlig gennem kommunen, at din familie kan få den bedste hjælp.
Måske er du allivel bekymret for, hvordan kommunen så vil reagere, når de bliver kontaktet? Måske har du endda gjort dig forestillinger om, at du bliver fjernet, eller din mor kommer i fængsel?
Så voldsomt går det sjældent, for der er nemlig mange andre måder, kommunen vil kunne hjælpe dig og din familie på.
Måske tilbyder kommunen nogle samtaler med dig og din mor, måske finder I ud af, at du i en periode skal bo hos noget andet familie. Måske kommer din mor på en slags ”forældrekursus”, hvor hun lærer at reagere anderledes.
Løsningerne skal dog findes sammen med dig, og kommunen har derfor pligt til at snakke med dig og høre på, hvad du gerne vil.
Måske findes der en god lærer, pædagog eller en anden voksen, du føler dig tryg ved, som du kunne fortælle det hele til? Måske er der oven i købet nogle voksne omkring dig, der allerede har kunnet mærke på dig, at der er noget i vejen, og som måske har spurgt lidt ind til dig? Måske har du lyst til at vise en voksen dit brev og mit svar? Det kan være en god måde at starte en snak på. Den voksne skal så bagefter kontakte kommunen og fortælle dem, at du og din familie har brug for hjælp. På den måde er det heller ikke dig, der ”anmelder” din mor – men en voksen udefra, der fortæller, at I har brug for hjælp.
Hvis du har svært ved at finde en voksen du har lyst til at gå til, kan du også få hjælp af os på BørneTelefonen. Vi har nogle voksne, der kan gå med dig til snakken på kommunen. De hedder bisiddere. Hvis du ringer til os på 116111 kan vi fortælle dig mere om, hvordan du får en bisidder. Du kan også læse mere på https://bornetelefonen.dk/bisidder
Du spørger også, hvad resten af din familie vil reagere. Jeg kan godt forstå, at du kan være bekymret for det– men det er vigtigt, at huske på, at du beder om hjælp til jeres familie. Du gør altså noget godt.
Alligevel tænker du måske over deres reaktion – for måske er du bange for, at de ikke vil tro på, at det er sådan hjemme hos dig, eller måske tænker du, at de vil blive vrede på dig. Det kan også være, at du er bekymret for, om de vil blive sure på din mor?
Jeg kan jo desværre ikke fortælle dig, hvordan de vil reagere. Men du kunne overveje, om der er en fra din familie, du er særlig glad for, og som du vil kunne tale med om din bekymring. På den måde kan du få støtte i forhold til din families reaktion. Det er også en bekymring, du vil kunne tale med kommunen om.
Jeg håber, du har fået svar på dine spørgsmål. Måske er der dukket endnu et par spørgsmål op, mens du har læst mit svar, som du gerne vil have afklaret. Du er derfor meget velkommen til at ringe til os eller sende en SMS på 116111. Vi vil meget gerne snakke med dig og hjælpe dig på vej.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
