Kære pige på 14 år
Mange tak for dit brev.
Det er rigtig godt, at du skriver, for du er uden tvivl kommet ind i en rigtig dårlig periode med din mor. Og den situation har du brug for at få løst.
Du skriver, at du ikke ønsker at få at vide, at du skal tale med nogen om det. Dog er det stort set umuligt at få hjælp, hvis du ikke opsøger nogen, der kan hjælpe dig. Derfor kan jeg ikke undgå også give dig et råd, du ikke umiddelbart ønsker. Men jeg håber du vil overveje et, eller nogle af mine forslag, så du kan få det bedre i din hverdag.
At tale med nogen er et vidt begreb. Der er mange, man kan tale med. Først og fremmest kan du prøve at tale med din mor, når I ikke er uvenner. Ofte er det sådan, at når den slags situationer opstår mellem mor og datter, så er det fordi begge parter føler sig presset ud over kanten.
Lad mig slå fast, at uanset hvad grunden er til at din mor slår dig, så er det ikke ok, det er aldrig ok at slå, det er faktisk ulovligt. At gøre noget ved det, uden at du taler med nogen, er rigtig svært, da du derved kun kan ændre på din egen måde at agere på. Det kan for eksempel være at prøve at forsøge at dæmpe stemningen hos jer, når du kan fornemme I er ved at blive uvenner. Fx ved at prøve at undgå at gå ind i skænderiet, eller ved med en rolig stemme at spørge din mor, hvorfor hun handler som hun gør, er det mon en mulighed? Jeg tænker det kan være rigtig svært, da I begge har følelser i klemme. Den situation som du beskriver handler om en spisesituation. Nu ved jeg ikke hvad der ligger bagved, men det lyder til din mor rigtig gerne vil have du spiser noget mad. Er der mon en grund til, hun er så obs på at du får spist? Nogle unge, har perioder, hvor det at spise regelmæssigt og rigtigt i forhold til de er en alder hvor de udvikles både fysisk og psykisk, kan være svært. Så svært, at det af og til nærmest udvikler sig til et problem. Ved ikke om det er tilfældet hos jer, at du og din mor ikke er enige om, hvad og hvor meget der skal spises, eller har jeg helt misforstået det der sker?
Kan du måske prøve at tale med hende om at du selv gerne vil være med til at lave maden, så du er med til at bestemme, hvad du spiser? Eller kan du komme på en anden mulighed, som kunne dæmpe spændingen mellem dig og din mor?
At have et godt forhold til sine forældre
Når man er teenager, kan man godt i kortere eller længere perioder føle, at man hader sine forældre. Det er ikke unormalt, men det er heller ikke en rar følelse at have.
Det er derfor, jeg tænker, at det vil være en god idé, hvis du prøver at tale med din mor om det. Hun vil garanteret også gerne have, at tingene bliver bedre.
Du kan eventuelt skrive et brev til hende, hvor du får fortalt, hvordan du har det, og hvad det får dig til at føle, når I kommer i konflikt med hinanden, og når hun truer dig.
At få hjælp i forhold til vold i hjemmet
Hvis du ikke føler det er en mulighed at få talt med din mor, så synes jeg, at du skal sige det til din klasselærer, som har pligt til at hjælpe dig med at gøre kommunen opmærksom på, at der er en ung i klassen, der ikke trives derhjemme, og som har brug for hjælp. På den måde er der helt sikkert hjælp at få.
Du kan også henvende dig til BørneTelefonen på telefon, sms eller chat, hvor du kan få en snak med en rådgiver, som kan hjælpe dig med netop din situation. Og du kan også fortælle lidt flere detaljer om, hvordan du har det, og hvad der sker derhjemme. Det er gratis, og du er anonym.
Sidst men ikke mindst vil jeg fortælle dig at vi her i Børns Vilkår har det der hedder en bisidder. Det er en voksen, som er godt inde i lovgivningen og børns rettigheder. Bisidderen kan mødes med dig og hjælpe dig med kontakten til kommunen osv. Du kan enten selv ringe, eller du kan blive ringet op, hvis du giver dit navn, adresse og telefonnummer til en rådgiver på BørneTelefonen.
Uanset hvad, så har både du selv og din mor brug for hjælp til at få det bedre med hinanden, hvis I ikke selv kan løse konflikterne. Hvis du ikke har en far eller fx nogle bedsteforældre, der kan hjælpe dig, så vil jeg sige, at du er nødt til at tale med din klasselærer eller kontakte BørneTelefonen, hvis du gerne vil have, at tingene ændrer sig.
Jeg ved godt, at det er svært at skulle tage stilling til den slags ting i din alder, men måske kan du få en veninde til at hjælpe dig med at få det sagt til nogen. Nogle gange er det rigtig rart, hvis nogen gør det sammen med én. Så bliver det hele lidt nemmere.
Men ellers tænker jeg, at du virker som en stærk pige, der ikke er bange for at sige tingene, som de er. Jeg forestiller mig derfor, at du har styrken til at ændre din situation.
Jeg vil ønske dig stort held og lykke med det. Jeg håber virkelig, at det lykkes for dig.
Mange kærlige hilsener og et stort kram fra
BørneTelefonen
