Brev

Min mor råber hele tiden af mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Jeg kan forstå på dit brev, at din mor ofte skifte humør, at I ofte skændes, og at det ofte er din mor der starter med at råbe. Jeg kan også forstå, at du ikke har en far, som du kan dele det med og at du ikke vil tale med dine venner om det.

Det er utrolig psykisk hårdt, at leve sammen med én der ofte skifter humør. Det er svært at holde til, når man aldrig ved, hvad man skal forholde sig til. Det skal helst være sådan, at du kommer hjem til et trygt hjem, hvor du ikke skal være nervøs for om din mor er i godt eller dårligt humør. Derfor er det godt, at du kan mærke på dig selv, at det ikke er godt for dig. Og der skal hjælp til.

Du skriver, at din mor ikke har job for tiden. Når man ikke har et job, at stå op til så kan man blive frustreret  og lade det gå ud over de nærmeste. Jeg tænker på, om dit forhold til din mor mon har ændret sig efter at hun er holdt op med at arbejde?

Det betyder ikke, at du skal finde dig i at hendes humør skifter, men måske kan du sige det til din mor, at du har lagt mærke til det. At du har brug for, at hun ikke retter sin frustrationer mod dig, da du ikke kan være i de store humørskift. Måske har hun nogle veninder eller familie, som hun kan snakke med om frustrationerne?

Måske kunne I sammen lave nogle aftaler om, hvad hun/I kan gøre, når humøret skifter. Det kunne være, at man går hvert til sit, at man ikke taler sammen før humøret er ok, at din mor går en tur, at du siger fra og går på dit værelse, hvor du er fredet, at du ringer til nogen, som du kan snakke med, eller at I på andre måder hjælper hinanden udenom skænderierne, og venter med at snakke til roen er faldet på?

Det er også muligt, at du og din mor kan få anonym rådgivning i kommunens børne- og familieafdeling. I nogle kommuner hedder det åben rådgivning, måske kan du søge efter det på din kommunes hjemmeside?

Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at tale med dine venner om det, men måske har du en rigtig god veninde, som du føler du kan være fortrolig med. Ofte er det sådan, at når man fortæller om, hvordan man har det derhjemme så erfarer man, at andre ofte også har det svært og det hjælper at snakke om det.

Måske er der også en voksen, som du kan fortælle om, hvordan du har det. Kan du tale med din klasselærer eller en anden lærer eller pædagog. De har pligt til at hjælpe dig.

Du kunne måske også overveje at tale med din mormor om, hvordan du har det. At du ikke har det godt med, at din mor fortæller om dig til hende. At du har brug for at din mormor også hører det fra dit perspektiv.

Du kunne måske vise din mor, måske din mormor, det brev, som du har skrevet til BørneTelefonen. Kunne det være en hjælp?

Du er også meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller sende en sms eller chatte. Der er altid en sød voksen som er klar til at hjælpe dig.

 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat