Min mor opdagede det på en uheldig måde
Hej, jeg er en dreng på 17, der grundet mine forældres meget religiøse overbevisninger, ikke er sprunget ud som homoseksuel.
De fleste af mine venner gættede det langt tilbage, og jeg har tit hørt at det er meget “tydeligt”. Derfor håbede jeg også lidt at mine forældre havde lagt mærke til det, men det havde de ikke – eller også valgte de at ignorere det.
Jeg har haft en kæreste i snart et år, og vi har flere gange haft sex, og for snart en uge siden inviterede jeg ham hjem (da jeg ikke regnede med mine forældre ville komme hjem foreløbig) og pludselig stod min mor i døren, i et meget uheldigt øjeblik.
Jeg har været utrolig flov siden, og hun har ikke snakket til mig, overhovedet. Jeg har mest lyst til at lægge det hele bag mig, men hun er ikke kommet til mig, og jeg tror jeg bliver nødt til at snakke med hende om det. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal sige, eller hvordan jeg skal komme til hende. Jeg tror heldigvis ikke hun har fortalt min far, da han opfører sig normalt.