Min mor og papfar
Hej
Jeg er en pige på 14, der virkelig er ked af det.
Mine forældre blev skilt da jeg var omkring 5 år gammel, og min mor fik en ny kæreste lige med det samme. De har også et barn sammen.
Men sagen er den, at jeg ALDRIG har kunne lide min papfar. Han skælder hele tiden ud, er meget voldsom og agressiv. Jeg er nærmest helt bange for ham.
Ham og min mor er også uvenner op til flere gange om dagen. Nogengange har det været så slemt, at min mor har låst ham inde og truet med at ringe til politiet.
De skændes lige nu. Jeg sidder med tåre i øjnene, og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg synes det er mega synd for min mor.
Jeg har ikke rigtig lyst til at snakke med mine veninder om det, eftersom jeg ikke vil have at de skal være bange for at tage hjem til mig.
Og min far kan jeg slet ikke snakke med, eftersom han ikke rigtig er en særlig stor del af mit liv, og at jeg også føler at han er en smule ligeglad.
Jeg har prøvet at fortælle min mor hvordan jeg har det, men hun nægter at tilstå hvor slemt det er herhjemme.
Det påvirker mig simpelthen så meget, også fordi jeg altid sammenligner min familie med alle mulige andre familier, hvor det virker som om de har det perfekt.
Jeg tror min største frygt er, at han begynder at slå. Det skulle ikke undre mig, hvis han en dag gav min mor en lussing, eftersom de også har skubbet en del til hinanden førhen.
Jeg forstår bare ikke, hvordan man kan få sig selv til at reagere på den måde, ISÆR når der er børn til stede.
Håber at mit brev gav mening.
Knus fra mig
PS: Hvor er i fuldstændigt fantastiske jer der sidder ved Børnetelefonen, jeg har evig respekt for hvad i gør af forskel i mange børn og unges liv<3
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.