Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mor og min næsten-ex?

Det her er lidt en lang historie, sorry. Jeg flipper også pænt meget ud lige nu, så jeg ved ikke lige hvor sammenhængende det bliver

Mit navn er J, jeg er 14 år gammel. sidste efterår (da jeg stadig var tretten) mødte jeg en 15-årig dreng, ved navn P. P og jeg skrev meget sammen, og jeg blev hurtigt meget glad for ham… Men han talte rigtig meget om sex og lignende, og jeg ved godt, at det nok er temmelig normalt i hans alder, men jeg har altid været en smule for blufærdig og genert omkring sådan noget… Så på den ene side var jeg rigtig, rigtig glad for ham, men på den anden side… Gjorde han mig en lille smule utilpas.

Jeg snakkede kun med ham i et par uger, hvor vi havde skrevet uafbrudt, og jeg havde været hjemme ved ham 3 gange. Da jeg var hjemme ved ham så vi tit film, og jeg lå i hans arme og puttede. Han fortalte mig tit hvor sød og smuk og fantastisk jeg var, og han var nok det tætteste jeg nogensinde har været på at have en kæreste.

Jeg besluttede mig dog for at det ikke skulle være os, af flere grunde (Trus issues, jeg havde ikke kendt ham særlig længe, og selvom jeg rigtig godt kunne lide ham, følte jeg mig rimelig utilpas en gang i mellem) så mistede vi ligesom kontakten lidt…

Men sjovt nok, skrev min mor stadig med ham, da hun havde hans mobilnummer. Jeg tænkte aldrig over det, da jeg vidste at P ikke altid havde det så godt, og min mor er typen der vil hjælpe andre….

Jeg havde ikke snakket med P i rigtig lang tid, men så skrev han pludselig til mig, en gang i april. Vi aftalte at mødes tidligt på aftenen, da P skulle vente på en færge, og jeg boede tæt på. Han “missede” så den sidste færge, og spurgte om han måtte sove hjemme hos mig. Jeg sagde at han måtte sove nede i stuen, da jeg jo som sagt godt kunne føle mig lidt utilpas med ham.

Der skete meget den nat, men for at gøre en lang historie kort, “ærklerede” han sin “kærlighed” til mig, og spurgte om han ikke måtte komme med mig (vi skulle til at sove). Det endte så med at jeg sagde nej, og gik op på mit værelse. Lidt efter kunne jeg høre hoveddøren smække. Da jeg gik ned for at låse efter ham, var klokken næsten halv fire….

Det har plaget mig i lang tid, at jeg bare lod ham gå, for jeg kunne jo godt lide ham. Jeg kom til at tænke på ham, sådan lidt randomt her til morgen, og da min mors mobil lå lige ved siden af mig, så som den nysgerrige tard jeg er, gik jeg ind og så nogle af deres beskeder. Jeg får lyst til at kaste op bare ved tanken.

Jeg forventede at se de sædvanlige “Hej. Hvordan går det” beskeder, men… Det var det så ikke. Der var de klammeste beskeder om sex og om at de havde sendt billeder til hinanden, og alt muligt om at P gerne ville tage mig mor, og omvendt. Jeg formulerer det så bare lidt pænere end de gjorde.

Jeg sidder og tuder nu, jeg kan slet ikke holde det ud. Min mor er 35 år gammel, og gift! Og jeg har stadigvæk blandede følelser om P. Jeg føler mig så svigtet af dem begge to. Min mor vidste jo godt, at jeg havde de her følelser for P. Og hvad P angår…. MIN MOR? Jeg er simpelthen så rystet og så forarget.

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg tror aldrig, at jeg vil kunne se på min mor igen. Eller på hendes mand. Han har adopteret mig, da min rigtige far ikke ville kendes ved mig, og han har været i mit liv siden jeg var 3 år gammel. Han har været en meget bedre forældre en nogen af mine biologiske. Jeg kan ikke forstå, at hun kan gøre det her imod ham. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal takle det her

Hilsen J

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære J på 14 årTak for dit brev herind til BørneBrevkassen, hvori du fortæller om en oplevelsesrække du med god grund er blevet dybt rystet over. Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå du føler dig meget rådvild og chokereret, det er en stor mundfuld du skal forholde dig til. Jeg vil gerne understrege for dig, at uanset om du var blevet kærester med P eller ej, har du ikke nogen indflydelse på, hvad han eller din mor har skrevet til hinanden. Derfor er det heller ikke dit ansvar noget af det din mor eller P har omtalt for hinanden. Det er ikke noget du kan ændre og du har ingen andel af skyld overhovedet. Jeg tænker du måske ville ønske, at du kunne ændre det? Men desværre er det ikke muligt og det må være svært at acceptere. Når du omtaler P. tænker jeg ikke, at du har gjort noget galt ved at lukke døren for ham, den aften han ville mere med dig. Jeg vil gerne fortælle dig, at jeg har stor respekt for din "mavefornemmelse" i forhold til ikke at blive presset til noget af P. Du skriver flere gange at dine følelser for P er store og at han er det tætteste du har været på en kæreste. Der er sikkert mange piger, der måske ville lade sig presse og gå med til mere end de havde lyst til. Det kræver mod at sige fra, og være tro mod sine egne fornemmelser og holdninger. Det har du haft styrken til, og det er bare så flot.Jeg tænker det er det samme mod du har brug for, i forhold til at takle den situation som din mor og P har skabt og som du uheldigvis er blevet en del af. Det jeg læser i dit brev er, at det er noget tid siden du har talt eller skrevet med P. Det er helt okay, måske er det mere fordi han er den første der minder om en kæreste, har du tænkt en del på ham. Med tiden er der højst sandsynligt andre mennesker der krydser din vej på godt og ondt. Der er ikke nogen af os, der kan eller skal gøre alle tilfredse og nogen vil du sikkert opleve at vende ryggen eller lukke døren for. Det er helt okay! Det er sådan man passer på sig selv og respekterer sine følelser og fornemmelser. Jeg spekulerer mere i retning af, hvordan du har det med din mor. Jeg tænker dine overvejelser sikkert har været ret kaotiske, og det kan jeg godt forstå. Måske har du tænkt meget over ordene i sms'erne og måske også spekulereret på, om noget af det er sket i virkeligheden. Det må være rigtigt svært for dig, at skulle forholde sig til. Rent juridisk har din mor ikke gjort noget hun ikke måtte, alligevel er der noget moralsk hvor jeg tænker, at hun har såret dig. Jeg tænker det vil være en svær snak for dig, at skulle konfronterer din mor med din viden. Det er ikke til at vide, hvad der vil komme ud af det. Alligevel tænker jeg, det må være en rigtigt svær byrde for dig at skulle bære rundt på. Kan du måske vise hende dit brev, du har skrevet herind til? Måske vil hun ikke vide hvordan hun skal forholde sig til det, men jeg tænker det vil lette noget af presset på dig, hvad tænker du om det? Jeg tænker det kan være en mulig indgangsvinkel for dig, at fortælle din mor, hvordan du har det med din viden. Kan du fortælle om hvordan du føler det indeni, sådan at det er dig det handler om, og ikke så meget direkte hvad eller hvorfor din mor valgte at skrive med P. Måske kan den vinkel gøre samtalen lidt lettere? Det er jo også vigtigt at tænke over, at det er dig der er barnet og din mor der er den voksne, så det vil jo være rigtig fint hvis din mor kan tale med dig på en god måde, når du fortæller om hvordan du har det...Har du brug for at tale med en anden voksen først, for på den måde måske at få hold på dine tanker. Kunne du måske henvende dig til din skoles sundhedsplejerske, de er ofte gode til at lytte til de udfordringer børn har. Selv om det måske ikke lige er en præst du først tænker på, er det måske også en mulighed for dig, at tale med sådan en…? Både sundhedsplejersken og præsten har tavshedspligt og må derfor ikke fortælle andre om det du fortæller dem. Du er også meget velkommen til at ringe eller sms’e til BørneTelefonen på 116 111, her kan du tale med en af Børns Vilkårs rådgivere. Når du ringer til BørneTelefonen kan du være helt anonym, det kan du også hvis du vil bruge Chatten, den finder du på Børns Vilkårs hjemmeside. Mange kærlige hilsner BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat