Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

min mor og min far…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 12 år,

Der er mange som dig, der synes det er rigtig svært, når ens forældre er skilt. Også selvom det er mange år siden. Faktisk tror jeg at der er mange, der aldrig helt vænner sig til det. Og det gør det selvfølgelig ikke nemmere, hvis ens forældre så skændes rigtig meget. Det ville jo være meget mere rart, at de kunne finde en måde at det blev godt eller ok mellem dem. Det synes jeg er en opgave, som dine forældre skal løse sammen. 

Jeg kan da godt forstå, at du gerne ville se huset. Det er jo også dit hjem, så selvfølgelig var du spændt på at se det. Jeg kan godt forstå, at du blev ked af det, over din fars reaktion på det. 

Hvor er det flot, at du har prøvet at tale og skrive til din far om det. Det er bare rigtig synd for dig, at han ikke rigtig lytter efter, hvad du siger. Det kan godt være at han ikke er enig med dig, men det er ikke det sammen som, at det du skriver er forkert - Han er bare ikke enig og der er en kæmpe stor forskel. Du har ret til dine følelelser og holdninger, de kan ikke være forkerte.

For at din far vil lytte efter, kan det være du får brug for hjælp fra en anden voksen, hvad tænker du om det?
Jeg tænker, at det ville være en god idé, hvis det er en anden end din mor. Du skriver at dine forældre skændes meget, så måske han ikke vil lytte så meget efter hvis det er hende. 
Måske kunne din papmor være god til at snakke med ham eller har du en moster, en faster eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved. Hvis du fortæller ham/hende om, hvordan du har det med din far, kan I sammen tale med din far. Det kan være det hjælper, at der er en voksen med i snakken. Nogle gange lytter voksne lidt mere efter, hvis de hører det fra en anden voksen. Selvom han jo egentlig bare burde lytte til dig.
Jeg håber, at du en af de kommende dage fortæller det, til en voksen du er tryg ved, sådan så din far forhåbentlig forstår, hvordan du har det.

Der er også en anden mulighed. Du kan bruge din initiativret til at få din mor og far til at mødes og tale om din trivsel og deleordning/samvær i Statsforvaltningen. Det vil sige, at du kan bede Statsforvaltningen om, at holde et møde med dine forældre der handler om jeres deleordning. Her er der mulighed for, at de kan tale om, hvad der er bedst for dig nu og her. Så det er altså også en mulighed, hvis du ikke synes din far er til at tale med. Du kan også ringe til Børnenes skilsmissetelefon hos Statsforvaltningen og få mere at vide om din initiativret. Og tale med rådgiveren om de ting, som du fortæller i brevet. Du kan ringe 20600550 og du kan læse mere om initiativret her på http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8905 Måske kan du læse det sammen med din mor?

Jeg håber, at dine forældre får talt sammen og finder ud af, hvad der er bedst for dig - sammen med dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat