Brev

Min mor og jeg hænger i det samme skænderi

Jeg elsker at være sammen med min familie, og jeg elsker min mor. Hvert andet år skal vi holde jul sammen hele famillien, hvilket er en tradition.

Min mor er blevet mindre deltagende i familie arrengementer, og det er tit at jeg møder op som den eneste til fødselsdage eller lign ( har nemlig heller ingen søskende)

Som hun er blevet ældre, syntes jeg at hun er blevet meget egoistisk omkring sin fritid. Når hun vil rejse, er det til det samme sted hver gang, hvor jeg kan mærke på hende at hun egentlig bare vil være alene og slappe af, eller med kæresten.

Jeg vil så gerne ud og se verden med hende, men sådan har hun det ikke med mig. Hun har før taget til andre steder med sin kæreste, uden mig. Det irriterer mig lidt, og jeg har også nævnt det for hende før, men hver gang jeg bringer det på banen, ender det altid ud med en kæmpe disskussion, hvor hun slutter af med at sige at jeg er utaknemmelig, hvilket er noget som stikker ret dybt i mig.

Vil bare gerne have hende til at forstå hvad jeg mener, jeg føler ikke jeg er utaknemmenlig. Det er altid det samme skænderi, og vi kan aldrig blive “enige” Og ender altid med at lade det ligge.

Men det bliver ved at hærge mig indeni, når jeg føler det er en disskusion som aldrig får en ende. Dråben var, da hun så de seneste par år, har prøvet at slippe udenom at komme med til juleaften sammen med famillien her i Danmark.

I år snakker hun så om igen bare at smutte 2 uger væk i julen med kæresten, og hun kan ikke se noget problem i at jeg holder jul uden hende.

Vil så gerne have famillien samlet, dvs inklusiv hende, men hun virker ekstremt ligeglad, og jeg føler virelig at det er hende som er egoistisk, når hun altid bare skal gøre det modsatte af hvad alle andre gerne vil, og vælger sig selv først.

Jeg ved, at hun godt kan lide at være sammen med famillien.

Ved ikke hvad jeg skal gøre for at få sat en ende på den her disskussion. Det har stået på i næsten 4 år nu.

Er godt klar over at der er mange andre problemer herinde som er meget vigtigere at tage hånd om end mit, men følte simpelthen at det her var den sidste udvej for at kunne få hjælp til at få løst problemet. Om ikke andet har det været rart komme ud med tankerne.

Mvh.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16-årige

 

Det er godt, at du har lyst til at dele dine tanker med os. Som du selv skriver, så er det rart at komme ud med tankerne. Jeg tænker, at dit problem er ligeså vigtigt som alle andres.

Det er dejligt at høre, at du elsker din mor. Jeg fornemmer også, at du holder meget af din familie. Og at det betyder meget for dig, at familien holder sammen.

Jeg forstår godt dit behov for at holde fast i de ting og traditioner, der er rammen for jeres familie. Også den del af din familie, der er i Danmark

Det lyder som om, at din mor ikke helt hører, hvad du siger. For du har behov for at være sammen med hende og resten af din familie. Det stikker dybt i dig at få at vide, at det handler om utaknemmelighed. For som du skriver, er det slet ikke det, du føler.

I har prøvet at tale om det, men det føles som om, at I hænger fast i det samme skænderi. At have en langvarig diskussion er opslidende for jer begge.

Men hvordan kan I få løst op for et skænderi, som I hænger fast i? Hvordan kan din mor komme til at forstå, at du egentlig ikke er utaknemmelig? At det er noget andet, du vil sige til hende?

Du må prøve på at tale til hende på en ny måde. Kan du skrive et brev til hende?

For på den måde får du udtrykt , hvad du vil sige. Og du kan læse det igennem og tjekke, at dine tanker står helt klart, så de ikke kan misforstås.

Du kan give brevet en form, så du ikke ‘angriber’. Men lægger vægt på, hvorfor du synes det er så vigtigt, at I holder sammen på familiens traditioner – også når det kommer til familien i Danmark.

Og ikke mindst hvordan det hele hænger sammen med dine følelser overfor både hende og resten af familien.

Du er jo god til at beskrive dine følelser og tanker overfor mig. Derfor tror jeg også, at du vil kunne forklare dig i et brev til hende. Du kan prøve at kigge efter vores brevskabelon på hjemmesiden, hvis du skal have lidt inspiration til brevskrivningen.

Du er altid velkommen til at skrive til Børnetelefonen igen – eller ringe, hvis brevet ikke virker på den måde, som vi håber på.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat