Brev

Min mor og far skændes

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 11

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har skrevet.

Nej, hvor må det have været uhyggeligt for dig at se din far så fuld og være hård ved din mor. Hvor var det godt, du fik fat i din faster og modigt af jer, at I fik deres skænderi stoppet.  

Du skriver, at dine forældre ikke længere taler sammen, og du og dine søstre nu frygter det værste og ikke ved, hvad I skal gøre.
 
Du skriver, at din faster overvågede skænderiet, så måske kunne du tale med hende om hvad der skete, og hvordan I har det i familien nu?

Måske kan I også tale med jeres forældre om jeres tanker og det, I er bange for..? Måske kan det være godt at have en voksen med, hvis I taler med jeres forældre, for så er det måske lettere at få hul på samtalen... Måske jeres faster eller en anden voksen, der kender jer godt og I tror vil kunne hjælpe jer. Måske mormor, farmor, en moster eller en anden voksen, I har det godt med.

Hvis du synes det er for svært, kan du også fortælle det til din klasselærer eller en anden lærer, som du har det godt med. Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på tel 116 110, eller skrive ind på BørneChatten, hvis du har brug for at tale med en anden voksen. 

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat