Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min Mor og Far ryger :(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Du skal vide, at du langt fra er den eneste teenager, der rigtig gerne vil have, at forældrene stopper med at ryge. Selvfølgelig har dine forældre ret til selv at bestemme, om de skal være rygere eller ikke-rygere, men når man er en familie, så påvirker det jo jer alle sammen. Derfor skal I finde et kompromis, altså en måde, så I alle har det godt derhjemme.

Det lader til, at du flere gange har forsøgt at fortælle dine forældre, hvordan du har det med deres rygning – og det lader også til, at dine forældre faktisk har ændret lidt på deres vaner. Det er godt.

For selvom det kan virke meget “nemt” at ryge et andet sted, så tager det ofte meget lang tid og kræver meget viljestyrke, når man skal ændre en dårlig vane. Det gælder både i forhold til rygning, usund mad, for lidt motion, bide negle og alt det andet, som kan være en dårlig vane. Måske du selv har en lidt dårlig vane, så du kender til det?

Jeg synes derfor, du skal prøve at skrive et brev til dine forældre, hvor du ærligt forklarer dem igen, hvorfor du ikke har lyst til at være passiv ryger (altså at indeånde cigaretrøg uden selv at ryge), og hvorfor du ikke inviterer dine venner med hjem.

De fleste forældre vil nemlig gerne kende deres barns venner – og det kommer man jo lettest til, hvis man ser dem i ens hjem. Så måske dine forældre også vil være ærgerlig over, at du ikke tager dine venner og kæreste med hjem.. det er i hvert fald et forsøg værd.

Måske kan du spørge dine forældre, om der er noget, du kan hjælpe dem med, så det fx bliver lidt lettere for dem at ryge udenfor eller på soveværelset.. måske I kan indrette jer lidt anderledes, så det stadig føles behageligt for dem at rykke fra stuen? Det vigtigste er, at I får en god snak. Det hjælper desværre ikke at blive sur på dem, for det vil nok bare gøre, at det bliver endnu sværere for dem at ændre deres vane. Men måske er du ikke sur, men ked af det eller bekymret for, hvordan du skal have venner med, hvis rygningen fortsætter – ligesom, at det ikke er sundt at ryge. Giver det mening?

Måske ville det også være en hjælp for dig at dine venner og kæreste ved, at dine forældre ryger og du ikke synes, at de skal være i røgen hos dig. Måske forstår de bedre, hvorfor I aldrig er hjemme hos dig- og måske ville det være ok for dem, at I også mødes hos dig, uanset røg.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Hvis dine forældre har mod på det, kan man ofte få hjælp til et rygestop på apoteket eller hos deres læge. Men det virker kun, hvis de selv ønsker det – og det er jo ikke sikkert, at de er helt parate til det endnu.

Måske er der andre i din familie, som kunne støtte dig i, at rygning ikke godt. Hvis der er nogen, som kunne hjælpe dig i snakken om rygning og de bekymringer, du går med.

Husk, at du altid kan ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat