Kære pige på 10 år.
Tak for dit brev til BørneTelefonen Hvor er det sejt gået af dig, at du skriver hertil.. Det er ikke alle børn i din alder, der kan det - flot.
Jeg vil først lige stille dig et spørgsmål, det håber jeg er ok? Mon din mor og far har spurgt om du vil på efterskole, når du bliver 15 år? Eller er du sikker på, at de spurgte om kostskole?
Der nemlig stor forskel på efterskole og kostskole - måske kan du spørge dem om, hvad de mener med det?
Jeg kan godt forstå dig, hvis du er irriteret over sådan et spørgsmål fra dine forældre. Det må også være rigtigt svært, at finde ud af et svar for dig. Kan du prøve at fortælle din mor og far, hvordan du har det med, at de spørger om sådan et spørgsmål?
Hvis du fortæller dem, at det irriterer dig, kan du så fortælle dem hvorfor det irriterer dig?
Jeg vil skrive nogle spørgsmål til dig, så kan du måske finde ud af, hvorfor det irriterer dig og fortælle det til dine forældre?
Er det fordi, du ikke vil på kostskole, men bo hjemme hos dine forældre?
Er det fordi, du ikke ved, hvornår det vil være, at du skulle på kostskole?
Er det fordi, du ikke kender kostskolen eller nogen på kostskolen?
Er det fordi, du bliver ked af det og ikke kan li' at sige det til dine forældre?
Eller måske tænker du på noget helt andet, når de spørger dig om kostskole. Det er også meget svært at svare på, når man er et barn på 10 år.
Måske kan du skrive en liste over dine tanker til dine forældre?
Måske kan det hjælpe dig til at fortælle din mor og far, hvad du tænker, hvis du viser dem dit brev og mit svar til dig. Vil det hjælpe dig med at sige det til din mor og far?
Du er selvfølgelig også meget velkommen til, at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver om det. Er det mon noget du har lyst til?
Jeg håber, at du kan fortælle dine forældre, at du synes det er irriterende og bruge brevet til at fortælle dem, hvordan du har det.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen