Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mor og en anden

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år.

Mange tak for dit brev omkring din mor og det at du har opdaget, at hun har skriver sms'er med en anden mand end din far. Jeg kan godt forstå, det er forvirrende og ubehageligt for dig, og at det har sat en masse tanker i gang. Måske bliver du også bekymret for, om dine forældre er ved at gå fra hinanden, og hvad der så skal ske?

Jeg ved fra andre børn, der har ringet og skrevet her til BørneTelefonen, at det kan være svært at skulle sige det nogen, når man opdager den slags. Nogle børn går længe og holder på hemmeligheden, fordi de er bange for, hvad det vil betyde for familien, hvis de siger det. Men det er ikke en hemmelighed, man skal gå og bære på som barn! Så jeg tænker, du nok er nødt til at fortælle din mor, at du er kommet til at kigge i hendes telefon. Du kan sige til hende, at du er forvirret over, hvem ham manden er, og at du er bange for, hvad det kommer til at betyde for jeres familie fremadrettet.

Det kan sagtens være, at det ikke er noget alvorligt med ham den anden. Måske har din mor slet ikke har tænkt sig, at hun skal drikke the, kysse eller andre ting med ham, måske gør hun det bare fordi hun nyder at få søde beskeder og opmærksomhed. Men for at du kan finde ud at det, så er du som nævnt nødt til at prøve at tage en snak med din mor. Det kan godt være, hun bliver lidt sur til at starte med, for det er ikke rart, når nogle kigger i ens private smser, men jeg tror, hun vil give dig et svar alligevel.

Hvis det er alt for svært at snakke med din mor, så kan du i stedet hende et link til dit brev og mit svar på en mail eller sms. Så kan hun se, at du bekymrer dig om, hvem manden hun skriver med er og så forhåbentlig forklare dig, hvem han er. Jeg håber, du får snakket med din mor, og hvis det giver dig nye spørgsmål, eller hvis du bliver lidt ked af det efter snakken, så er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111 og få en anonym snak med en af de frivillige rådgivere.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat