Kære pige på 16 år
Det lyder til, at du har det rigtig svært både med dig selv, og hvordan du har det med din mor. Derfor er jeg rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det viser mig, at du gerne vil have hjælp, og det er første skridt på vejen til at få det bedre. Jeg håber, jeg kan komme med nogle råd til, hvad du kan gøre.
Du skriver, at din mor er en tikkende bombe, der råber og skriger af dig, hvis hun har haft en dårlig dag. Hun har endda også skubbet til dig. Det må være rigtig ubehageligt og er heller ikke i orden. Det er faktisk sådan, at alle børn og unge i Danmark har ret til at føle sig trygge og have det godt derhjemme.
Når du prøver at sige hende imod, begynder hun at græde. Du er også bevidst om, at det handler om, at hun selv har det dårligt, men derfor er det stadig ikke okay, at det ender med at gå ud over dig. Derfor tænker jeg, at det er en god idé at få talt med hende igen. Jeg ved, det kan være en svær snak at tage hul på, især hvis du er bange for, at hun begynder at græde.
Du skriver, at hun siger undskyld dagen efter, hun har råbt af dig eller talt ned til dig. På det tidspunkt har hun dårlig samvittighed og måske lettere ved at græde og derved få dig til at føle medlidenhed med hende. Jeg bliver derfor lidt nysgerrig på, om din mor også kan være i godt humør og være sød og rar over for dig? Hvis du oplever det, kan det måske være et godt tidspunkt at få talt med hende omkring, hvordan du har det, når hun råber ad dig?
Hvis det er svært for dig at tale med hende om det, kan det måske være en mulighed at vise hende dit brev – og mit svar. En anden ide kan være, at du skriver ned, hvad et godt og trygt hjem er for dig. Så kan I med udgangspunkt i det få talt om, hvad I hver især kan bidrage med, så I får talt bedre sammen. På BørneTelefonens hjemmeside ligger en guide med ideer til, hvordan man skriver et svært brev. Den kan du se her.
Du skriver, at dine forældre blev skilt for to år siden, og at alt derefter går udover dig. Jeg ved ikke, hvordan dit forhold er til din far, eller mellem dine forældre, men jeg tænker på, om du mon prøve at tale med din far omkring det? Hvis han får at vide, hvad det gør ved dig, så kan han måske hjælpe dig, og I sammen kan prøve at tale med din mor om det.
Du skriver at du ingen har at tale med. Men jeg får alligevel behov for at spørge dig, om du evt. også har søskende, som du kan tale med? De oplever måske noget lignende. Det kan også være en anden voksen, som du snakker godt med – måske en lærer eller en moster? Det er vigtigt, at du får hjælp til at få det godt og være tryg.
Udover dine problemer med mor fortæller du, at du også haft psykiske problemer i flere år. Du skriver, at du prøver at få det bedre. Jeg bliver nysgerrig på, om det er noget, du får professionel hjælp til? Hvis ikke synes jeg, at du skal prøve at gå til lægen. Din læge ved en masse om kroppen, men også om det der sker indeni. Din læge vil desuden vide, hvilke hjælpe tilbud der ligger i nærheden af, hvor du bor.
Fortsætter din mors råberi og adfærd er det også en mulighed at få hjælp af kommunens børne- og familie-afdeling. Her kan I få hjælp f.eks. af en rådgiver, som taler med jer som familie, og hvordan I sammen kan ændre de måder, I taler til hinanden. Måske kunne det være en god idé at få din mor med på, at familierådgivning ville være en hjælp til at få det bedre sammen. Alle kommuner tilbyder gratis rådgivning. Dvs. at du kan ringe til dem anonymt og fortælle dem om din situation, og så vil de kunne se, om de har et tilbud der kan hjælpe dig og din mor. De har nemlig pligt til at hjælpe, når nogen i en familie ikke trives. Du kan læse mere her.
Jeg håber mit svar har hjulpet dig et skridt videre på vejen og givet dig nogle ideer til, hvordan du kan komme videre. Du er altid velkommen til at kontakte os på 116 111 eller på sms eller chat. Her sidder der altid en voksen parat til at hjælpe dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
