Min mor lyver

Kære du

Tak for dit brev, hvor du meget modigt og ærligt skriver om de problemer, du har med din mor. Jeg kan godt forstå, at du føler dig utryg og usikker, når du oplever, at din mor ikke er ærlig. Du skriver, at dine forældre er skilt, og at du nu bor sammen med din mor og dine 2 små brødre. Jeg tænker, det er meget naturligt, at du bliver bekymret og forvirret, når der sker så mange ændringer i dit liv.

Tit og ofte kan det føles som om, at ens forældre ændrer sig efter en skilsmisse. Man kan føle, at hele livet ændrer sig. De trygge rammer bliver skiftet ud, og ens mor og far begynder måske at leve et helt nyt liv. Er det mon sådan for dig?

Du synes, dine forældre og specielt din mor har gjort og stadig gør nogle mærkelige ting. Forhold som du ser, men ikke helt forstår. Du skriver, at du ikke har lyst til at spørge din mor om, hvad det er, der sker i jeres/hendes liv. Det kan jeg godt forstå, for hun lytter åbenbart ikke til dig, men bliver sur og slår dig. Det er slet ikke i orden, at din mor slår dig! Du har ret til at leve trygt og til at de voksne omkring dig passer på dig og sørger for, at du ikke skal gå og være bekymret. Det lyder som om, din mor slår dig, når hun er presset, men det er ingen undskyldning, for forældre må ikke slå deres børn. Jeg synes heller ikke, det er helt i orden, at hun efterlader jer alene om natten på den måde.

Det kunne godt lyde som om, din mor kunne have brug for hjælp, når hun er så presset, at hun slår dig og truer dig. Jeg tænker, at det kunne være rigtig godt, hvis både din mor fik hjælp, og at I sammen som familie fik hjælp. Det kan man få helt gratis fra kommunen - faktisk har kommunen pligt til at sørge for, at I får hjælp, når tingene foregår som de gør hjemme hos jer. Hjælpen kan være nogen, der snakker med din mor og støtter hende, så hun får noget mere overskud og får lært nogle andre måder at reagere på, når hun er så presset. Kunne det ikke være rart, hvis nogen kunne hjælpe din mor på den måde, så hun bedre kunne tage sig godt af jer børn?

Hvis du tænker, at det lyder som en god ide, så kan du prøve at ringe til kommunen og fortælle de ting, du har skrevet her i brevet. Så vil de sørge for at sætte gang i den hjælp, I har brug for som familie. Det kan måske føles lidt vildt at skulle ringe til kommunen på den måde - det ved jeg, at nogle børn tænker. Derfor vil jeg fortælle dig, at du kan få hjælp her fra BørneTelefonen til at kontakte kommunen. Du kan nemlig få en bisidder, som kan hjælpe dig med at ringe til kommunen - og som kan sørge for, at der bliver lyttet til det, du fortæller. Prøv at starte med at læse mere om det her, og så kan du måske ringe til dem, hvis du synes, det lyder som en god ide for dig.

Jeg tænker også på, at det ville være godt, hvis du kender en anden voksen, som du kunne tale med? Det kunne f.eks. være en moster, en god venindes mor eller måske en sød nabo… Måske en fra din familie, din lærer eller en helt anden?

Jeg kan som sagt godt forstå, at du bekymrer dig og spekulerer på, hvad din mor har gang i, men jeg kan også se, at det er svært for dig skriftligt, i dit brev, helt at forklare, hvad det er, der sker. Måske ville det være lettere for dig at tale om dine tanker fx med en rådgiver på BørneTelefonen? Du skriver ikke meget om dit forhold til din far, kun at dine forældre er skilt og at din mor siger, at du kan komme til at bo med din far, hvis du ikke opfører dig, som hun synes du skal. Føler du det mon som en trussel? Eller er det en mulighed?

Det er super godt, at du har skrevet hertil for at få råd og vejledning, det viser nemlig, at du godt ved, det ikke løser dine problemer at gøre skade på dig selv. Jeg tænker, at det bedste ville være, hvis du kunne tale med en voksen om, hvad det er, der sker i dit liv lige nu. Hvis du ikke kender en, du kan betro dig til, så er du altid velkommen til at ringe til en rådgiver på BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis, og der er åbent alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19.

De bedste ønsker fra BørneBrevkassen