Brev

Min mor kommenterer på mine (helt normale) madvaner

Hey.

Jeg er en pige på 15 år, som har et problem. Det er godt nok et ret lille problem i forhold til så mange andres, men jeg kunne godt lige bruge et råd, for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Problemet er, at min mor hele tiden kommenterer på mine madvaner, som jeg ellers selv vil sige er en rimelig almindelig teenage diæt.

Det skal lige siges, at jeg tidligere har haft en spiseforstyrrelse (anoreksi) så hendes kommentarer kan godt sætte gang i nogen af de dumme taker, og jeg får lyst til at sulte mig selv igen, men det gør jeg selfølgelig ikke!

Hun kan f. eks. finde på at kommentere på mine snaks, som ganske vist er usunde nogengange (f.eks en kanelsnegl, mørk chokolade eller nødder) men også på hvis jeg tager anden gang til aftensmaden. Hun siger at jeg simpelthen spiser for usundt, og at jeg skal til at ændre det med det samme.

Det skal lige siges, at hun ikke kommenterer på mine søsters madvaner, som er næsten lige så gammel som mig, og at jeg altså er i den lave ende af normalvægtig.Det er næsten hver gang jeg spiser noget bare lidt usundt, og derfor er jeg begyndt kun at spise det når hun ikke er hjemme.

Men hvis jeg ikke spiser noget usundt, flipper hun ud på mig, fordi det minder hende om den gang jeg var spiseforstyret.

Hun siger også højlydt foran mine kamarater og dem i min familie som ikke kender til spiseforstyrelsen, at jeg godt kan finde på at snyde og sige jeg har spist noget som jeg ikke har, og at de derfor skal holde øje med at jeg spiser. Dette føler jeg er ekstremt ydmygende, især fordi jeg ikke gør det mere og er rask.

Jeg er ekstremt forvirret. Jeg kan ikke forså at hun gør det, når hun jo ved jeg har kæmpet så lang tid med anoreksi. Jeg kunne forså at hun passede lidt på, hvis jeg var overvægtig, men det er jeg ikke.

Mit forhold til min mor er til daglig virkelig godt, men det her begynder at fylde mere og mere..

knus

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Det er godt, du skriver. For det er ikke et lille problem for dig.

Jeg tror, at din mor er meget, meget bange for, at du får en spiseforstyrrelse igen. Det får hende til at overvåge dig, og bede andre gøre det samme. På den måde føler hun nok, at hun forhindrer, at det sker igen.
Det vil altså sige, at din mor tror, at hun gør noget godt, og at hun hjælper dig. Hun gør det i bedste mening.

Men det, din mor nok ikke forstår, er, at hun kan komme til at gøre mere skade end gavn på den måde, hun griber tingene an.

Når nogen overvåger én, som hun gør, kan man meget nemt komme til at føle sig skyldig og forkert. Og det er altså nogle meget ødelæggende følelser at sidde inde med, når man har kæmpet sig ud af en sygdom, som du har.
Man kan også fristes til at gøre de “forkerte” ting, fordi man får trang til at gøre oprør mod den, der holder øje med én.

Det er derfor rigtig vigtigt, at du fortæller din mor, hvordan det påvirker dig, når hun gør, som hun gør.

Du skal selvfølgelig ikke sidde med en følelse af, at du ikke kan slappe af og være sammen med venner og familie, uden at alle holder øje med hvad og hvor meget, du spiser. Så ender du bare med at føle dig forfulgt.

Jeg ved fra andre, der har stået i en lignende situation, at de er begyndt at spise i smug for at kunne få lov at spise i fred og ro. Dét kan desværre bare føre til, at det griber om sig, så man igen oparbejder et usundt forhold til mad og til at spise. Så det er en rigtig dårlig idé.

Du fortæller, at du er begyndt kun at spise de usunde ting, når din mor ikke er hjemme for at undgå, at hun kommenterer på det. Og det kan jeg sagtens forstå. Men jeg tror, at du skal fortsætte med at være åben omkring, hvad du spiser. Det er ikke kriminelt at spise noget, der er usundt. Det gør vi mennesker hele tiden. Der skal selvfølgelig bare være en balance i det.

Jeg tænker, at det vil være en god idé, hvis du og din mor får talt med nogen, der kan hjælpe jer. Så I sammen kan tale om, hvordan I bedst muligt kommer ud af det mønster, du beskriver.

Det er virkeligt flot af dig, at du er kommet så langt, som du beskriver. Jeg tror, at din mor ville tænke meget over, hvad hun gør og siger, hvis hun vidste, hvor meget det påvirker dig – i den forkerte retning!

Og her tænker jeg, at din mor har brug for gode råd til, hvordan hun skal takle sin nervøsitet for, at du bliver syg igen. Hun skal lære, hvordan hun hjælper dig uden at blive for meget, og uden at det får modsat virkning.

Det kan godt være, at jeres egen læge ikke har ekspertise på området, men så vil han/hun kunne henvise jer til nogen, der har.
Det kan også være, at I allerede har nogen, I kan tale med, hvis du har været i et forløb omkring din anoreksi.

Ellers kan I søge råd hos LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade). De kan i hvert fald give jer den helt rette vejledning.

Hvor er det godt, at du til dagligt har et virkeligt godt forhold til din mor!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat