Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mor kommenterer på mine (helt normale) madvaner

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Det er godt, du skriver. For det er ikke et lille problem for dig.

Jeg tror, at din mor er meget, meget bange for, at du får en spiseforstyrrelse igen. Det får hende til at overvåge dig, og bede andre gøre det samme. På den måde føler hun nok, at hun forhindrer, at det sker igen.
Det vil altså sige, at din mor tror, at hun gør noget godt, og at hun hjælper dig. Hun gør det i bedste mening.

Men det, din mor nok ikke forstår, er, at hun kan komme til at gøre mere skade end gavn på den måde, hun griber tingene an.

Når nogen overvåger én, som hun gør, kan man meget nemt komme til at føle sig skyldig og forkert. Og det er altså nogle meget ødelæggende følelser at sidde inde med, når man har kæmpet sig ud af en sygdom, som du har.
Man kan også fristes til at gøre de “forkerte” ting, fordi man får trang til at gøre oprør mod den, der holder øje med én.

Det er derfor rigtig vigtigt, at du fortæller din mor, hvordan det påvirker dig, når hun gør, som hun gør.

Du skal selvfølgelig ikke sidde med en følelse af, at du ikke kan slappe af og være sammen med venner og familie, uden at alle holder øje med hvad og hvor meget, du spiser. Så ender du bare med at føle dig forfulgt.

Jeg ved fra andre, der har stået i en lignende situation, at de er begyndt at spise i smug for at kunne få lov at spise i fred og ro. Dét kan desværre bare føre til, at det griber om sig, så man igen oparbejder et usundt forhold til mad og til at spise. Så det er en rigtig dårlig idé.

Du fortæller, at du er begyndt kun at spise de usunde ting, når din mor ikke er hjemme for at undgå, at hun kommenterer på det. Og det kan jeg sagtens forstå. Men jeg tror, at du skal fortsætte med at være åben omkring, hvad du spiser. Det er ikke kriminelt at spise noget, der er usundt. Det gør vi mennesker hele tiden. Der skal selvfølgelig bare være en balance i det.

Jeg tænker, at det vil være en god idé, hvis du og din mor får talt med nogen, der kan hjælpe jer. Så I sammen kan tale om, hvordan I bedst muligt kommer ud af det mønster, du beskriver.

Det er virkeligt flot af dig, at du er kommet så langt, som du beskriver. Jeg tror, at din mor ville tænke meget over, hvad hun gør og siger, hvis hun vidste, hvor meget det påvirker dig – i den forkerte retning!

Og her tænker jeg, at din mor har brug for gode råd til, hvordan hun skal takle sin nervøsitet for, at du bliver syg igen. Hun skal lære, hvordan hun hjælper dig uden at blive for meget, og uden at det får modsat virkning.

Det kan godt være, at jeres egen læge ikke har ekspertise på området, men så vil han/hun kunne henvise jer til nogen, der har.
Det kan også være, at I allerede har nogen, I kan tale med, hvis du har været i et forløb omkring din anoreksi.

Ellers kan I søge råd hos LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade). De kan i hvert fald give jer den helt rette vejledning.

Hvor er det godt, at du til dagligt har et virkeligt godt forhold til din mor!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat