Kære pige
Tak for dit modige brev. Jeg er glad for, at du har lyst til at skrive ind til os og fortælle om, hvad der sker hjemme hos dig. Du skriver, at der intet er at stille op i forhold til at få din mor til at lytte, og at du bare gerne vil væk. Lad mig prøve at skrive højt, hvad jeg tænker, når jeg læser dit brev.
Jeg forstår godt, hvis det er svært at fortælle din mor, hvad du fortæller mig her – især hvis du har en følelse af, at hun ikke lytter til dig. Men jeg tror, det er vigtigt, at du får fortalt både din mor og far, hvordan du har det med deres forventninger til dig i forholdtil karakter og skolearbejde...
Også selvom du synes, at du allerede har prøvet. Hvis du har mod på det, kunne du lade dem læse vores brevudveksling. Dit brev forklarer så fint, hvad du synes, der er svært hjemme hos jer. Måske kan det hjælpe en snak i gang mellem dig og dine forældre?
Jeg tænker også, at det måske kunne være rart for dig at vende dine tanker med andre end dine forældre..? Jeg ved ikke, om du har en god veninde eller en andre voksen tæt på dig, som du ved, vil lytte. Du kan også bruge os her på BørneTelefonen til at tale mere om, hvordan du kan få en god snak med dine forældre.
For mig at se er 4-7 og 10 flotte karakter, som du kan være både stolt over og glad for. Jeg ved ikke, om der hjemme hos dig generelt er høje forventninger til studie og uddannelse. Har du spurgt din mor, hvad hun mener, når hun siger,
at du må gøre det bedre næste gang?
Jeg spørger, fordi man nogle gange kan tro, at man ved, hvad den anden mener. Ligesom med sms’er kan der opstå misforståelser, hvis man ikke taler direkte om, hvad der sker. Hvad tror du, din mor ville sige til dig, hvis du ærligt og roligt fortæller hende, at du bliver ked af det eller såret? Måske din mor reagerer anderledes, end du forestiller dig?
Jeg forsøger ikke, ”at holde med nogen”, og jeg forstår godt, hvis du allerede synes, at du har prøvet. I sidste ende er det dig, der afgør, om det er en mulighed at snakke med dem igen.
Du skriver, at din søster er den perfekte datter for din mor og far, fordi hun har fundet et studie, som hun er god til. Jeg kan fint forstå, hvis det er svært at lade være med at sammenligne dine karakterer med din søsters. Især hvis du oplever,at dine forældre roser din søster for hendes skolearbejde. Jeg tror, det er ganske normalt, at man i nogle situationer kommer til at sammenligne sig med sine søskende. Ligesom man også kan sammenligne sig med venner og veninder.
Men du er jo ikke din søster, og det skal dine forældre også forstå. Når det kommer til musik og guitar, kan jeg høre, at du har fundet noget, som passer dig, og som du er god til. Det er jeg rigtig glad for at høre. Den interesse skal du holde fast i, også selvom, du synes, at dine forældre ikke vil acceptere det. Jeg ved ikke, om du allerede går i musikskoleeller til guitarundervisning? Du skriver, at hverken din mor eller far er særlig støttende med hensyn til dit guitarspil. Har de sagt direkte, at de ikke synes, du skal spille? Eller er det noget, du forestiller dig, at de ville sige?Jeg ved ikke, hvordan det er hos dig. Jeg gætter her.
Jeg tror, der er mange måder, at være en god datter på. Når man finder en interesse, ligesom du har med musik og , som man kan dyrke og blive bedre til, så er det nemmere at blive glad for sig selv. Jeg tror, det er vigtigt for alle mennesker, at finde noget, man er god til. Hvad tror du, dine forældre tænker her? Mon ikke dine forældre ville synes, at det var kedeligt at have to ens døtre?
Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at du finder en løsning sammen med din mor og far, så du kan dyrke din musikinteresse og dit guitarspil.
Held og lykke fra
BørneBrevkassen.
