Kære pige på 13 år
Mange tak for dit brev.
Du fortæller, at du før har skrevet ind til BørneTelefonen, fordi din mor har kigget i din mobil. Hvor er jeg ked af at høre, det bare er blevet værre. Jeg kan læse, hun nu har taget den og truer dig med at ødelægge den med en hammer. Det lyder voldsomt og er ikke okay.
Nu ved jeg ikke, om hun tager den i bestemte situationer, eller om det er en del af en straf. Men jeg kommer til at tænke på, hvorfor din mor mon gør, som hun gør?
Uanset årsagen så tror jeg, at mange børn OG voksne ville opleve det at få frataget deres mobiltelefon, som meget svært. Så jeg kan godt forstå det ikke er nemt.
Fordi du er under 18 år, så er det sådan, at din mor bestemmer for dig. Det betyder, at din mor godt kan bestemme nogle ting som, som du ikke er enig i, så længe din mor passer godt på dig.
Men du har stadig ret til at blive lyttet til. Du har også ret til tryghed og at blive behandlet med respekt.
Din mor skal også respektere dit privatliv – også dit privatliv på din telefon. Det er derfor ikke okay, at hun kigger i din mobil og tager den fra dig. Hvis hun er bekymret for, om der sker noget på telefonen, som ikke er godt for dig eller skadeligt, så er det okay, at hun kigger.
Men hun må ikke tage den uden grund og true med at smadre den.
Fordi du tidligere har skrevet ind til BørneTelefonen, så har du måske allerede haft snakket med din mor? Snakket med hende om, at det ikke er rart, at hun kigger i din mobil og tager den fra dig.
Og ellers synes jeg, at du skal tale med din mor om, hvordan du har det med det. Måske kan du spørge hende, hvornår der er et godt tidspunkt, hvor I kan tale sammen.
Du kunne måske fortælle hende, at det ikke er rart, at hun kigger i din mobil eller tager den fra dig og siger, at hun vil ødelægge den.
Jeg forstår godt, hvis det er blevet helt umuligt at snakke med din mor. Jeg tænker på, om du har en anden forælder, fx din far, eller din mormor eller en sød moster, som kunne hjælpe dig med at få din mor til at forstå?
Du har nemlig allerede vist, at du er god til at søge hjælp. Det fortæller mig, at du er en pige med styrke. Den styrke kan du bruge til at snakke med din mor.
Men jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært at snakke med din mor. Som sagt kan det måske hjælpe at have en anden voksen med.
Du kan også prøve at tale med en sød lærer om det, der sker derhjemme. Du kan fortælle din lærer, at du har skrevet til BørneTelefonen, fordi det er så svært. Din lærer ved også, hvordan både du og din mor kan få hjælp til at få det bedre.
Du kan skrive en besked til din lærer på Aula, hvis du synes, det er for svært at sige oppe i skolen. Kunne det være en idé?
Hvis du har brug for at vide lidt mere om, hvordan du kan tale med din mor om det, der er svært, kan du få gode råd her Råd til snak med voksne.
Det kan også være, det kan være en hjælp for dig at skrive det, du gerne vil fortælle din mor i et brev til hende. Det findes der en guide til her Skrive et brev, som hjælper dig med at opbygge et brev.
Jeg håber, du kan bruge mit svar. Har du behov for at snakke med én af vores rådgivere er du også velkommen til både at ringe på 116111 eller skrive herind igen.
Vi kan lytte men også hjælpe med kontakt til voksne, der kan hjælpe dig derhjemme, hvis det bliver ved med at være umuligt at råbe din mor op.
Kram
BørneTelefonen
