Min mor har ødelagt de sidste 4 år af mit liv
Hej.
Jeg er en pige på 16 år. og jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte.
Mine forældre er skilt (det er ikke problemet), og jeg har boet hos min far i godt 2 år nu. Fast.
Jeg har været sammen med min mor, og også nogle gange været på ferie med hende, i de her her 2 år jeg har boet hos min far.
Men det hele startede for 3-4 år siden. Hvor min mor smed mig ud.
Jeg havde provokerede hende ret meget, så vidt jeg husker, og hun er ikke så god til at tackle teenage-problemer. Hun gik helt amok, og det endte med vi stod og råbte og skreg af hinanden. Hun sagde så “lille skat, der er noget galt med dig”, “du er så kold”, og “du er IKKE velkommen i mit hjem mere”.
Den sidste der, med at jeg ikke var velkommen længere, sad fast i rigtigt lang tid. Det gør den stadig.
Jeg kan ikke huske hvad jeg sagde, bare at det ikke var nogle søde ting.
Så min mor tog mine ting, og smed dem ud for vores hoveddør.
Der forstod jeg ligesom “hentydelsen” så jeg gik ud, og så ringede jeg til min far, og sagde at han bare skulle hente mig, så skulle jeg nok forklarer.
Min far er ret overbeskyttende, og min mor er rimelig jaloux på min far og hans/vores familie. Han har en rigtig skøn kone som hedder C (jeg har det rigtigt godt med hende), og hun har en søn med hende ex-mand, og min far og c har så fået to børn sammen i løbet af de sidste 8 år.
Og og, jeg har også en lillebror. En rigtig én, som min mor og far fi sammen. Han er nu 14 år, og han er min bedste ven.
Men i hvert fald, er vi en stor glad familie herhjemme hos min far, og det ved jeg at min mor misunder.
Nu springer jeg en helt masse over, og giver jer/dig de korte facts – min mor har smidt mig ud 7 gange nu, og hver gang går der en måned eller to, og så prøver vi at få det til at fungere igen.
Men, jeg er blevet ældre nu, og jeg finder mig ikke i de ting hun gør og siger mere. Hun det ved hun ikke hvordan hun skal håndtere, tror jeg.
Jeg skriver til jer, fordi jeg så sent som for 30 minutter siden, fik afvide af hende, at jeg aldrig skulle kontakte hende mere, at jeg var en møgso, og så kaldte hun mig en “is-dronning”. Alt det, pga. jeg sagde “mor, hvis vi skal have det her til at fungere, bliver du nød til at lade være med at sætte dig selv i offer-rollen. Jeg er lige så ked af det, som du” og det flippede hun så ud over.
Hvad skal jeg gøre?
Jeg ved at det bliver det helt samme med min bror, han er allerede begyndt ikke at finde sig ligeså meget i det mere.
Og hvad gør JEG med min mor?
Min far er verdens bedste far, og han siger at vi enten skal sætte os ned og snakke, min mor, min far, a (min lillebror), og jeg, og så nogle andre voksne som ikke har valgt side, og så få det hele ordnet. Men jeg ved at min mor altid vil have lyst til at sige de ting (kælling, du er ikke velkommen, osv) til mig når det er jeg ikke lige er enig, eller hvis jeg snager lidt.
Og jeg ved at det aldrig vil blive det samme igen, for hun vil ikke indrømme de fejl hun har begået.
Jeg har prøvet at snakke med hende før om det, nemlig.
Ellers, siger min far, at det er op til mig om jeg stadig vil se min mor.
Fordi, jeg har været ulykkelig i alle mine teenager år, pga. min mor. Det er hendes skyld, at jeg har så let ved tåre, og det er hendes skyld jeg er blevet så følsom.
Det skal lige siges at min far og mor HADER hinanden, så jeg har ikke mega mange jeg kan snakke med det om.
Heller ikke mine veninder.
Fordi min mor er verdens bedste mor, og så er hun verdens dårligste mor. Og mine venner og veninder kender kun det gode side af hende, så de ville slet ikke kunne forstå det.
Hvad gør jeg?
Hjælp!
Ps. min mor er ikke kold, hun gør de her ting fordi hun ikke ved hvordan hun skal reagere, og fordi hun føler at hun elsker mig og min bror meget mere, end vi elsker hende.
Knus L
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
sådan taler du med en voksen om det der er svært
Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?
Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?
Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.