Min mor har fået en ny kæreste MEGET hurtigt + jeg har ødelagt familien
Kære Børnetelefonen..
Jeg er en pige på 17 år og har problemer derhjemme.
Det er en lang historie, men for et par måneder siden gik min mor på date.
Jeg har altid sagt til hende, at det er helt i orden med mig! Hun skal gøre, som hun selv har lyst.
Min mor og jeg flyttede for et år siden, og desværre fik vi en meget nysgerrig og ihærdig nabo. Der var ikke det, han ikke kunne finde på at sige, for at lave noget kun med min mor. Vi jokede egentlig omkring, at han var emsig og alt for naiv.
For et par måneder siden spørger han så min mor, om hun har lyst til at gå på museum med ham. Min mormor og jeg siger bare, at nu skal hun bare gøre det og få det overstået, for ellers vil han aldrig holde op. Hun siger ja til ham.
Efter hendes tur på museum, fortæller min mor mig så, at hun er ved at få følelser for manden.
Skidt godt, var min første tanke!
Der gik efterfølgende 1 uge. Hun skulle ud og gå en tur med ham. (Lad mig gøre Jer opmærksom på, at dette var Deres 2. date!). Hun kommer hjem fra daten, og hvad sker der; “Ja, mor har fået en kæreste!” Er selvfølgelig overdrevet glad på hendes vegne…
1 uge efter, får jeg over SMS en besked fra min mor, hvor hun bare skriver, at jeg nok skal regne med han sover hos os hver aften.
Jeg har altid haft et meget tæt forhold til min mor efter mine forældres skillesmisse, så det var mærkeligt for mig. Efterhånden gør denne ordning mere og mere ondt på mig.
Da jeg før har haft mange uheldigheder i livet (såsom at blive mobbet, trøstespisning og lavt selvværd), så var det her et slag i hovedet.
Jeg har prøvet og prøvet at få hende til at forstå min situation, men jeg løber panden mod muren hver gang!
Jeg fortalte min mormor og morfar om det hele. At jeg var RIGTIG ked af det, såret, sov dårligt pga. af det og at min mor gør alt for kæresten. De oplevede det samme. At hun ikke er jordnær eller tilstede i samtaler.
Hun har totalt overset mig i sit travle virvar.
Min mormor og morfar beslutter sig så for, at de må ha’ en samtale med min mor og kæresten omkring mig… Det endte forfærdeligt.
Jeg var der ikke den aften, da sandhederne kom frem på bordet, men det havde vidst været grimt.
Min mor og hendes kæreste havde følt det som et angeb, hvor i mod min mormor og morfar syntes, at de havde haft en fornuftig snak.
Det er så endt med, at min mor ikke vil have kontakt til min mormor og morfar.
JEG HAR MEGA SKYLDFØLELSE OVER DET HELE!
Hvis jeg ikke havde sagt noget, så var det aldrig sket.
Min mor VIL have en undskyldning fra dem, fordi hun mener, at de har kaldt hende for en dårlig mor og at de skal blande sig uden om hendes forhold med kæresten. De har skrevet indbyrdes mailes med hinanden, og tonen bliver betragtet som grim fra begger parter.
Min mormor og morfar har det så skidt over det hele, men de følte, at de skulle have at vide, hvordan jeg går og har det.
Min mor er ikke til at rokke ud af flækken. Hun har aldrig været mere vred, såret eller stædig i hele sit liv.
Det er så slemt, så jeg selv skal lave aftaler indbyrdes med hver part.
Jeg føler virkelig, at jeg har skylden for splittelsen i familien og at jeg har ødelagt julen for alle.
Jeg føler, at jeg skal prøve at fikse hele lortet (undskyld mit sprog), for min mor vil bestemt ikke snakke med dem. Hun siger, at det ikke vedrører mig, men det gør det da bestemt, for jeg står midt i hele krigen.
Lige pt. ser det ud til, at jeg skal holde jul helt alene med min mor.
Det er første gang i 17 år, at jeg ikke holder jul med min mormor og morfar.
Har sagt det til min mor, men hendes svar er bare; “Det er ikke verdens undergang.”
Det er det for mig.
Jeg har altid set julen som den uforstyrrede dag efter mine forældres skilsmisse.
Desuden har jeg før måtte gå til psykiater pga. mine mange skyldfølelser, så det her hjælper ikke ligefrem på selvtilliden.
Min mor er uden for rækkevide.
Hendes kæreste virker utrolig ligeglad med, om min familie vil blive samlet igen. Han udviser ingen empati eller interesse for andre.
Jeg græder hver aften og morgen. Har ingen lyst eller gejst for at være aktiv om dagen.
Hele denne konflikt går ud over mit første år på gymnasiet.
Min mor er det dejligste menneske på jorden. Jeg elsker hende utrolig højt. Hun vil aldrig være en dårlig mor, det har jeg også sagt til hende. Men de valg, hun har truffet de seneste par måneder har været alt andet en fornuftige.
Der er så meget mere til historien, men det er svært at koge det hele ned på tekst.
Hvad skal jeg gøre?
Jeg har måtte søge hjælp igen af min psykiater pga. det her, men hvad siger I til det?
Hvordan kan man fikse alt det her?
Vil det blive permanent?
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
sådan taler du med en voksen om det der er svært
Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?
Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?
Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.