Brev

Min mor hader slår mig!

Hej BørneTelefonen

Jeg en pige Der mange for at komme hjem nogen gange

men vær dag er fint indtil min mor kommer hjem jeg kom hjem kl 19:00

idag hun blev sur og sagde jeg skulle vær inde på mit værelse i 2 uger

hun truet mig med et bælte først et normal mande bælte og så en med metal

jeg blev bange som normalt

Hun river nogen gange mit hår og trækker mig til side og side

Hun siger jeg velkommen til at gå men når jeg prøver stopper hun mig

hun slår altid mig ik min lille bror på 9

Jeg har tænkt meget og gerne vil på et børnehjem

vil ik have ny familie men en hvor børn kan vær i fred den ligger i København

Den hedder: josephines Schneider børnehjem

Hvad syndes i?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Hvor er det godt, du skriver herind! Det lyder som om, det er rigtig hårdt at være hjemme hos dig. De ting, din mor gør, er slet ikke i orden. Faktisk er de ting, din mor gør, ulovlige. Hun må ikke true dig og rive dig i håret. Hun må heller ikke slå dig.

Det er enormt sejt af dig, at du har undersøgt, om der kan være nogle former for hjælp. Jeg kan godt forstå, du tænker, du gerne vil bo et andet sted.

Første skridt til at få hjælp kan være at SMS’e eller ringe til BørneTelefonen på nummer 116 111. Når vi taler med dig, vil vi kunne fortælle dig lidt mere om, hvordan vi kan hjælpe, og hvad du kan gøre. Du kan også skrive til os på Chatten, hvis du har det bedre med at starte sådan.

Det første, der vil ske, kan være, at du kommer til at snakke med en af vores bisiddere, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvem du skal tale med for at få hjælp til at få det bedre derhjemme. Det er nogle folk på kommunen, man skal tale med. De kan hjælpe, når børn ikke har det godt derhjemme.

Hvis du ikke synes, du har mod på at kontakte os lige nu, kan det være, du hellere vil snakke med en voksen tæt på dig. Mange voksne vil nemlig kunne hjælpe, hvis de ved, hvad der sker hjemme hos dig. Det kan f.eks. være en lærer på din skole eller en venindes mor. Det vigtige er, at du får det sagt til nogen – om det så er en voksen tæt på dig eller om du kontakter os her på BørneTelefonen.

Du kan også læse lidt mere om, hvad man kan gøre, når man oplever noget af det, du oplever derhjemme: https://www.bornetelefonen.dk/tema/vold-familien.

Jeg tror på, at du har styrke til at tage næste skridt og snakke med en voksen eller BørneTelefonen. Du fortjener at have det godt – også derhjemme! Det er bare så vigtigt, og du er vigtig!

De kærligste hilsner
BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat