Min mor er sur
Hej Børnetelefonen.
Min mor og jeg har altid haft et rigtigt godt forhold til hinanden, men som jeg er blevet ældre, bliver vi nogle gange “uvenner”, eller vi diskuterer.
Hun bliver sur over meget små ting – i mine øjne åndssvagt små ting.
Det kan fx være, at jeg ikke har tømt opvaskemaskinen, fordi jeg ikke havde set at det, der stod i den var rent, eller det kan være, at jeg ikke har udført en såkaldt “pligt” i hjemmet af mig selv, selvom det aldrig har været en aftale.
Det kan være, at jeg ikke har slukket lyset, fordi jeg bare lige skulle hente noget, og så ville jeg komme tilbage igen, eller det kunne være, at hun mente, at jeg på én eller anden måde havde såret hende med noget jeg havde sagt.
Det er efterhånden blevet hver eneste dag, at hun skælder mig ud.
Jeg ved godt, at jeg burde gøre nogle flere ting af mig selv, men når jeg gør noget (jeg har fx en gang rengjort hele køkkenet, da hun ikke var hjemme, hvilket tog omkring 2 timer), så lægger hun enten ikke mærke til det, eller også skal jeg selv fx spørge: “Mor, har du set, at jeg har gjort hele køkkenet rent?”.
Så svarer hun som regel “Mhmmm…” eller “Ja, det er fint”, og når det altid er sådan, så begynder man ligesom automatisk at lade være med gøre de ting, selvom min mor siger, at hun gerne vil have, at jeg gør det.
Når jeg så fx ikke gør hele køkkenet rent, så får siger min mor “Du er jo snart 14 år gammel, så du kan også godt gøre de ting. Det er jo heller ikke ligefrem meget du bliver bedt om at gøre”.
Når det er sådan hver eneste dag, bliver man lidt ked af det, og når min mor henter mig fra skole, så siger jeg aldrig noget, fordi jeg forventener at jeg nu igen har “glemt” at gøre et eller andet.
Jeg har en idé om, at det måske har noget at gøre med, at min mor er stresset over arbejde, for hun er nogle gange meget stille.
Derfor tænker jeg også, at det måske ikke har lige så meget med mig at gøre, som jeg måske lige tror, men jeg bliver stadig lidt ked af det, når det er så mange gange om dagen, at man får at vide, at man burde være mere “ansvarlig”, og at man burde være mere “voksen”, men jeg føler mig bare slet ikke så stor eller gammel, som min mor mener at jeg burde være, og det irriterer mig, at jeg ikke kan leve op til hendes krav.
Ofte bliver der givet et råd, om at man kunne vise det brev man skriver ind til jer eller at man kunne skrive et helt nyt brev, men jeg må indrømme, at det nok ikke er en mulighed for mig.
Mine forældre er skilt, så jeg har ikke rigtig min far at snakke med, men til gengæld har jeg min mormor. Hende taler jeg også ofte igennem, når min mor og jeg bliver uvenner, for hun er et af de mest forstående mennesker i hele verden.
Jeg kunne bare godt tænke mig at stoppe det her på en måde selv; uanset om det er at sige til min mor, at hun skælder åndssvagt meget ud, eller om det er at begynde at træne min hukommelse til at huske at hjælpe mere til generelt.
Hvad skal jeg gøre?
Hilsen H
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.