Min mor er min frygt

Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. En fra BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Dit svar kommer her:

Kære du

Tusind tak for dit brev. Hvor er jeg glad for at du har fundet modet til at skrive ind til BørneTelefonen, for det du oplever, hverken kan eller skal du gå alene med.

Du skriver om flere alvorlige ting der giver grund til bekymring for både dig og din lillesøster. Som jeg læser dit brev, lyder det som om du i lang tid har stået med et stort ansvar for at passe både på dig selv, din søster, men også din mor. Et ansvar som du som barn ikke skal have, men som du enten har fået pålagt eller følt dig nødt til at tage. Det samme gør din søster, som påtager sig ansvaret for dig, når du oplever et angstanfald.

Jeg kan se, at du har det så dårligt, at du gør selvskade og konstant har selvmordstanker.

Det virker som din mor af en eller anden grund ikke kan give jer den tryghed og omsorg I som børn har behov for og krav på. Derfor har I, som familie, brug for hjælp og derfor er det vigtigt, at du får fortalt nogle voksne, hvordan du har det. Det er de voksnes ansvar, at du kan føle dig tryg og godt tilpas. Lige nu føler du dig utryg og bange hos din mor, og det skal de voksne hjælpe med.

Jeg ved ikke om du har fx en lærer, et familiemedlem eller måske en venindes mor du føler dig tryg ved at fortælle om hvordan du har det hjemme?  Jeg vil samtidig foreslå dig at ringe til en bisidder ved BørneTelefonen. De er rigtig gode til at lytte og kan hjælpe dig med det du har brug for.  Se evt. video her: https://youtu.be/8MqJDZvG8rU.

Du kan også få hjælp ved selv at tage kontakt til kommunen. Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge. Her kan du fortælle om det, du oplever hos din mor. Du kan læse mere om at få hjælp hos kommunen her:  Anonym rådgivning i din kommune.

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært at skulle søge hjælp hos de voksne eller hos kommunen. Måske kan det hjælpe dig at tænke på, at din mor nogle gange går på knæ og beder dig om at gøre noget, som du skriver. Du gør jo faktisk noget nu, når du fortæller andre om din families svære situation og søger hjælp. Ved at skrive det her brev, har du allerede taget første skridt. Jeg er sikker på, at du har modet til at tage det næste.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du kan bruge mit svar til noget. Det vigtigste er at du får fortalt nogle voksne omkring hvordan du har det, så du og din familie hurtig kan få hjælp.

Mange knus og tanker fra

BørneTelefonen