Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mor er min far utro

Hej…

Jeg er en pige på 11 år

Her for noget tid siden fandt jeg ud af at min mor er min far utro:,(

Jeg forklare lige lidt om hvordan jeg fandt ud af det:):(

Jeg havde fået lov at sende et billede af mig til mig fra min mors telefon.

Så fik hun en besked fra et “ukendt” nummer hvor der stod: ” jeg elsker også dig” og der var det som om at mit hjerte sprang i luften…

Jeg (som den nysgerrige pige jeg er) gik ind for at se nærmere (jeg kunne jo self. Ikke lade være selvom jeg godt ved at det er forkert og at jeg ikke må)

Jeg kiggede lidt rundt i beskederne og så flere beskeder hvor de havde aftalt at have sex inden min mor tog på arbejde.

Der var også en besked hvor ham den anden havde spurgt hende om kæreste OG HUN SVAREDE JA!!:,( imens hun er sammen med min far!

(Det skal siges at på det sidste har min mor taget afsted ved 13 tiden og hun skal først møde klokken 15)

Jeg ville så se om det var fra sidste år (da mine forældre var skilt)

Men næh nej det var skam fra i forgårs :,(

Jeg har taget billeder af lidt af beskederne (for at have beviser osv.)

Jeg ved ikke hvem ham den anden er da der kun står nummer og ikke navn:(

Jeg ved kun at det er en kollega til min mor:(

Hvad skal jeg gøre?

Skal jeg sige det til min far?

Eller skal jeg bare lade dem være og lade ham finde ud af det selv?

Hvis jeg skal fortælle det til min far hvordan skal jeg så gøre det?

Jeg håber at i vil hjælpe mig da det er noget der har gået mig rigtig meget på;):,(

Hilsen den triste pige.

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år! 

Jeg kan godt forstå, at du er blevet rigtig trist over at opdage din mors utroskab. Du har fået indsigt i noget, dine forældre skal finde ud af med hinanden. Og som et barn slet ikke skal blandes ind i. Men nu, hvor du véd det, er det selvfølgelig ikke muligt bare at lade det ligge.

Jeg kan forestille mig, at du har mange tanker om, hvad der kan ske ved dét, din mor har gang i. Om dine forældre vil blive sammen, eller om de vil blive skilt. 
Jeg foreslår helt konkret, at du fortæller din mor, hvad du ved. Jeg foreslår, du fortæller hende, at det gør dig trist og bange. Jeg tror på, at din mor holder rigtigt meget af dig. Og at det slet ikke har været hendes hensigt, at du skulle forstyrres af denne viden. 

Det er muligt, hun i første omgang bliver overrumplet over, at du nu véd, hvad hun har gang i. Og hun bliver sikkert også flov. Måske så flov, at hun ikke har lyst til at tale om det. Hvis hun reagerer sådan, så vis hende dit brev og mit svar. Så vil hun kunne forstå, at du ikke skal gå alene med din bekymring.

Ingen af os kan bestemme noget om, hvem der elsker hvem. Men uanset hvad, skal forældre passe på deres børn og hjælpe dem til at have det godt, så de kan gå i skole, have venner og være trygge. Det er der faktisk nogle regler, der siger noget om. Og lige nu har du opdaget noget, der gør dig rigtig ked af det og utryg. Det er derfor dine forældres ansvar at hjælpe dig.

Du er altid velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale videre med en voksen dér.
Din mor er også meget velkommen til at ringe til os på ForældreTelefonen på 35555557, hvis hun vil tale med os om, hvordan hun bedst hjælper dig lige nu. 
Jeg ønsker dig held og lykke!

Mange hilsner fra Brevkassen

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat