Min mor er min far utro

Kære pige på 11 år! 

Jeg kan godt forstå, at du er blevet rigtig trist over at opdage din mors utroskab. Du har fået indsigt i noget, dine forældre skal finde ud af med hinanden. Og som et barn slet ikke skal blandes ind i. Men nu, hvor du véd det, er det selvfølgelig ikke muligt bare at lade det ligge.

Jeg kan forestille mig, at du har mange tanker om, hvad der kan ske ved dét, din mor har gang i. Om dine forældre vil blive sammen, eller om de vil blive skilt. 
Jeg foreslår helt konkret, at du fortæller din mor, hvad du ved. Jeg foreslår, du fortæller hende, at det gør dig trist og bange. Jeg tror på, at din mor holder rigtigt meget af dig. Og at det slet ikke har været hendes hensigt, at du skulle forstyrres af denne viden. 

Det er muligt, hun i første omgang bliver overrumplet over, at du nu véd, hvad hun har gang i. Og hun bliver sikkert også flov. Måske så flov, at hun ikke har lyst til at tale om det. Hvis hun reagerer sådan, så vis hende dit brev og mit svar. Så vil hun kunne forstå, at du ikke skal gå alene med din bekymring.

Ingen af os kan bestemme noget om, hvem der elsker hvem. Men uanset hvad, skal forældre passe på deres børn og hjælpe dem til at have det godt, så de kan gå i skole, have venner og være trygge. Det er der faktisk nogle regler, der siger noget om. Og lige nu har du opdaget noget, der gør dig rigtig ked af det og utryg. Det er derfor dine forældres ansvar at hjælpe dig.

Du er altid velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale videre med en voksen dér.
Din mor er også meget velkommen til at ringe til os på ForældreTelefonen på 35555557, hvis hun vil tale med os om, hvordan hun bedst hjælper dig lige nu. 
Jeg ønsker dig held og lykke!

Mange hilsner fra Brevkassen