Hej pige på snart 13 år,
Jeg kan godt forstå, at det er utrolig hårdt at se ens forældre ændre sig sådan. Man vil så gerne hjælpe dem, men det er så svært. Sådan tror jeg, at alle børn ville have det.
Hvor er din mor bare utrolig heldig at have dig som datter. Du lyder simpelthen så sød og omsorgsfuld. Det lyder som om, at du har prøvet rigtig mange ting for at hjælpe din mor. Og hvor er det bare en fin tanke.
Når ens forældre bliver syge eller meget stresset, kan man som barn komme til at tage rigtig meget ansvar. Man kan få følelsen af, at man er nødt til at være mere voksen og gøre nogle ting, man ellers ikke ville have gjort. Er det mon sådan, du har det?
Det er vigtigt, at man også husker at passe på sig selv. At man giver sig selv lov til at være barn/ung. At man stadig ser sine venner og laver de ting, man synes er sjovt.
Du skal huske, at selvom din mor har det rigtig hårdt lige nu, er du stadig barnet. Du har stadig brug for omsorg og kærlighed.
Jeg tænker, om du mon har talt med nogen om det? Det er rigtig vigtigt, at du fortæller en voksen i dit liv om det. Det kunne være en fra din familie, en lærer, en venindes mor eller en anden som du føler dig tryg ved.
Din mor har brug for hjælp. Men det er desværre ikke en hjælp, du kan give hende alene. Så det bedste du kan gøre for din mor, er at fortælle det til en anden voksen.
Han/hun kan hjælpe med at finde den rigtige hjælp til din mor.
Din mor skal måske tale med en psykolog, der kan hjælpe med at tale med hende om, hvorfor hun er så stresset, og hvordan hun kan komme ud af det igen.
Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har fortalt din mor, hvor bekymret du er? Det kan være, at det også kan hjælpe hende, hvis du fortæller hende, hvad du ser og oplever.
Hvis du synes, det er svært at sige det selv, kan du måske få den anden voksen til at være med til at sige det.
Du har beskrevet det så flot i brevet her, så måske du kunne vise dette brev til din mor og den voksen, du skal tale med.
De bedste hilsner fra
BørneTelefonen
