Min mor er flyttet
Hej BB
Jeg er en pige på 14 år som er midt i en af de sværeste perioder af mit liv..
Mine forældre har haft nogle problemer her på det sidste der har resulteret i at min mor er flyttet i en lejlighed længere oppe i byen for en kort periode.
Det har taget rigtig hårdt på mig at de ikke har kunne enes og har været rigtig ked af det og været hjemme fra skole.
Jeg føler ikke rigtigt at der er nogle jeg kan snakke med og få hjælp af, af mine veninder fordi at ingen af dem har forældre der er skilt. Både mine veninder og min dejlige kæreste er gode til at lytte til mine tanker men har svært ved at hjælpe mig videre fordi de ikke ved hvad de skal gøre.
Da min mor jo er flyttet er det nu mig, min far og mine søstre der skal klare alt det praktiske. Der er en rigtig trykket stemning herhjemme og vi kan ikke rigtigt finde ud af at snakke sammen, og bliver let uvenner og snerre af hinanden, hvilket har resulteret i at jeg ikke længere har lyst til at være herhjemme.
Jeg har kun mulighed for at være væk i weekenderne hos min kæreste eller nogle veninder.
Jeg har det så svært og sidder med en masse tanker i hovedet som jeg ikke kan holde styr på, og jeg kan slet ikke overskue det mere…
Hvad skal jeg gøre..?
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.