Min mor er deprimeret og det går ud over mig

Kære pige

Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt at du skriver herind og fortæller om at det er svært, at bo sammen med en mor der har det rigtig skidt. Jeg synes du er rigtig god til at beskrive hvordan du oplever, at din mor har ændret sig voldsomt, siden dine forældre blev skilt. Der er flere ting jeg har lyst til at skrive tilbage til dig, men én ting der er helt centralt, er at din mor skal have noget hjælp, så det igen bliver sikkert og rart for dig at bo hos hende!

Du skriver at dine forældre er blevet skilt, betyder det at du også ser din far og måske bor hos ham indimellem? Hvordan er dit forhold til din far? Jeg tænker om du mon har fortalt ham om at du oplever at din mor har ændret sig meget og har det rigtig skidt? Måske er forholdet mellem dine forældre anspændt efter skilsmissen og de taler måske knap med hinanden længere. Så er det ikke sikkert, at det er hensigtsmæssigt at tale med netop din far, men hvis de stadig taler godt sammen, kan det være en god idé at inddrage ham. 

Hvis ikke du har lyst til at tale med din far, er der så en anden i familien du kan tale fortroligt med? Det kan også sagtens være en lærer på din skole eller måske en venindes mor? Jeg tænker det er voldsomt for dig, at gå igennem dette helt alene, og der er en voksen der skal inddrages i forhold til at sikre at din mor og dig får noget hjælp.

Du skriver, at din mor sidder dagen lang og igennem Facebook lader som om at alt er fint. Jeg tror du har fat i noget helt rigtigt, at hun udadtil viser at hun er lykkelig, fordi hun har svært ved at indse at det går så dårligt. Det kan ikke være særlig nemt for dig at opleve, at hun tager en facade på. Netop derfor tror jeg, at du skal have hjælp fra en anden voksen, til at tale med hende om, at det er rigtig skidt for dig, at bo sammen med en mor der har det så svært. Når man bliver ramt af en depression, kan den godt ændre på personen, lidt ligesom du oplever med din mor. Det er vigtigt for mig, at du ved, at selvom din mor lige nu kæmper med humøret og har svært ved at være der for dig, kan hun godt få det godt igen. Og jeg er sikker på, at selvom du oplever at hun er ligeglad med dig og dit liv, så elsker hun dig og kæmper lige nu med sig selv i forhold til at indse at hun har brug for hjælp. 

Jeg bliver rigtig bekymret når du skriver at hun indimellem har slået dig, og dagen efter lader som om det ikke er sket. Jeg tænker, at det kan handle om afmagt fra din mors side, men det er bestemt ikke iorden at slå på børn. Det er ulovligt i Danmark og din mor skal have hjælp til, at tackle sine følelser så det ikke går ud over dig. Ligesom at hun ikke skal inddrage dig i selvmordstanker.

Jeg kan læse i dit brev at du er enorm omsorgsfuld og bekymret for din mor, og jeg tænker om du kan bruge den styrke som du har til at få talt med nogen om hvordan det er hjemme hos Jer lige nu? Har du mon mod til det? Jeg ved fra andre børn, der har skullet fortælle en voksen om at det var svært at bo derhjemme, at de har haft gavn af at vise brevet til os og vores svar til den voksne. På den måde kan det føles nemmere at få det gjort. 

Hvis du har brug for, at tale det hele igennem eller måske har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på: 116111.Jeg håber sådan at din mor hurtigt vil indse at hun har brug for hjælp, så du får din "gamle" mor igen snart. 

Ønsker dig alt godt herfra,

BørneTelefonen