Min mor er altid imod mig.

Kære pige på 15 år

Tusind tak for dit brev. Jeg er ked af at læse, at du har det så svært med din mor og at du føler dig alene i familien, men hvor er det godt du skriver herind og sejt at du selv har gjort en indsats for at få et bedre forhold i familien. Det er selvfølgelig slet ikke meningen, at du skal gå og have det så dårligt, at du har trang til at lave selvskade, når du bliver stresset eller ked af det. Det lyder, som om det er lidt galt mellem dig og dine forældre, men nok mest med din mor, så jeg kan godt forstå, at du beder om hjælp.
Jeg kan forstå på dit brev, at du allerede har prøvet at skrive et brev til dine forældre, for at fortælle dem, at du havde det som om de ikke rigtig troede på dig og det stressede dig rigtig meget. Det var et modigt og super godt initiativ fra din side, at prøve at få forbedret stemningen hjemme hos jer. Det kræver mod og styrke at være den, der siger de svære ord, nemlig at der er noget der ikke fungerer.
Du fortæller, at du har en store søster på 16 år samt en lillesøster, det vil sige at I er 3 teenager piger i hjemmet, er det rigtig forstået? Du er 15 år og dermed søsteren i midten, så kan det godt have betydning for, hvordan man har det. Det kan blandt andet være:

At man føler sig overset i familien, og dermed må gøre ekstra meget ud af at gøre opmærksom på sine behov.

At man bliver nødt til at råbe højere end du andre, for at blive hørt.

At man måske må kæmpe mere for at få sine ideer gennemført i familien.

Dette mønster, altså at den unge i midten føler sig overset af de andre i familien, er et mønster mange unge kan nikke genkendende til og man kalder det ganske rigtigt "middel child syndrome" som du også er inde på. Man har ikke samme roller som ens søskende, da man er ikke den først fødte (og dermed bliver mere forkælet) og man er ikke den mindste (og dermed bliver mere passet på som familiens mindste). Heldigvis er det ikke nogen sygdom, men et ubevidst mønster, der foregår i nogle hjem, dog ikke i alle, med flere søskende. Noget kunne tyde på at dette mønster er hjemme hos jer, du har i alt fald en klar følelse af, at du bliver overset og ikke har samme rolle i familien, som dine søskende har.
Kunne det tænkes at dine forældre ikke er opmærksomme på, at I, som søskende, har forskellige roller i familien? Kunne det tænkes, at dine forældre og sikkert også dine søskende, også ønsker at I bliver bedre i familien til at kommunikere? Når nu du beskriver, at I tit skændes derhjemme, så tænker jeg at det må være stressende for jer alle at være i. Kunne det tænkes at din mor, far og søskende også mærker den samme stressende stemning når I skændes?
Det er dog tit sådan at forandring tager tid. Dit brev har helt sikkert gjort en forskel, du siger at du kan mærke forandringen mest hos din far, for han er blevet bedre til ikke at stresse dig. Det er rigtig positivt, at du kan mærke den forandring der trods alt er sket, for det betyder at det du har skrevet, er blevet hørt. Jeg håber du måske har mod på at prøve at skrive endnu et brev, eller indkalde til et familiemøde igen. Måske kan dette være noget du gør sammen med din far denne gang. Kunne det være en ide?
Du er midt i din teenager tid, hvor mange oplever perioder, hvor forholdet til deres forældre er meget anstrengt. Det kan skyldes, at man føler sig moden nok til at træffe sine egne beslutninger. Forældrene derimod betragter måske stadig den unge som et barn, der skal rådes og vejledes. Det kan for alle parter være en meget svær periode, fordi man som 15 årig føler sig gammel nok til selv at bestemme. Hvorimod forældrene måske mener, at det er dem der bestemmer, så længe man bor hjemme.

Det er selvfølgelig ikke rart, at du føler, din mor hakker på dig hver dag. Jeg ved jo ikke, hvad det er, hun er utilfreds med. Er hun bekymret for din skolegang? Synes hun ikke, du hjælper nok til derhjemme? Bryder hun sig ikke om dine venner? Synes hun, du bruger dine penge forkert? Ja, der er nok af emner, som forældre kan være utilfredse med... Gad vide, om I nogensinde har snakket helt konkret om, hvordan I har det sammen? Måske kunne et familiemøde være der, hvor I får "lagt kortene på bordet" og planer for, hvad der skal til for at det ændrer sig positivt. Hvad er det familien, sammen, skal gøre mere af og hvad skal I gøre mindre af. Jeg tror at, for at få et godt møde med en positiv stemning, så skal alle parter også komme til mødet med positive intentioner og gode idéer. Måske kan du og din far og resten af familien, aftale, at I kun må komme med positive forslag til mødet, hvad tænker du om det? Hvis skænderierne presser sig på, så lav en time-out i et minut, hvor ingen siger noget. Når der er ro i sindene, så fortsætter I. Det kan være, at I sammen kan give forslag til emner, der skal med på mødet. Vil det være en idé for jer?

Som familie, kan I også tage kontakt til familierådgivningen i jeres kommune - der er helt gratis og anonymt.

Jeg håber du kunne bruge mine ideer til at komme videre, men du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen. Hvis du har brug for at snakke med en rådgiver om mit forslag, kan du ringe til på 116 111 eller logge dig ind på UngeChatten eller vores SMS rådgivning.
De kærligste hilsner

BørneTelefonen