Kære du
Det lyder absolut ikke rart, sådan som din tilværelse former sig lige nu. Det er helt forståeligt, at du er ked af det og forvirret. Dine forældre er blevet skilt, og det er på mange måder en usikker, kaotisk situation for dig. Jeg kan godt forstå, at du føler dig frustreret, ulykkelig og magtesløs og det er helt okay at have det sådan og ganske normalt.
Dine forældres skilsmisse påvirker dig rigtig meget, du føler dig glemt og ikke set, og sådan føler mange skilsmissebørn det, desværre. Det kan godt være, at det er et stykke tid siden, at dine forældre er gået fra hinanden, men det ændrer jo ikke ved de følelser, du har.
Som barn/ung ønsker man sig næsten altid, at ens base, ens familieliv ikke ændrer sig for meget. Det kan være svært følelsesmæssigt at leve med, at ens forældre finder nye kærester og ændrer deres liv. Du skriver ikke noget om, hvordan dine forældre nu lever deres nye liv, men du skriver, at du ikke ved, hvor du skal gøre af dig selv, og det tror jeg er en følelse, mange skilsmissebørn kan nikke genkendende til.
Jeg tænker på, om grunden til at du føler dig udenfor og ikke mere en del af din mors liv, kan være fordi din mor har fundet en ny kæreste? Er det mon rigtigt forstået? Du skriver ikke noget om, hvordan dine forældre har indrettet deres liv efter skilsmissen. Mon det er fordi, du føler dig tilsidesat og ikke prioriteret, at du er så vred specielt på din mor?
Jeg kan forstå, at du har haft et meget tæt forhold til din mor, og at du nu savner den nærhed og forståelse. Det kan jeg rigtig godt forstå, men jeg tror desværre, du må indstille dig på, at du og din mors forhold er ændret. I skal nu arbejde på at få et nyt liv sammen, et liv hvor I selvfølgelig stadigvæk elsker hinanden og vil hinanden det bedste. Men jeg tænker, at du nok ikke får et godt forhold til din mor, når du pjækker, ryger og begår kriminalitet. Det kan godt være, at du oplever, at din mor så ser dig, når du gør alle disse ”ulovlige grænseoverskridende ting”, men det er på en negativ måde, og det tænker jeg ikke forbedrer jeres forhold. Tror du ikke, din mor bliver ked af det og bekymret, når hun oplever, at du stjæler pjækker og ryger? Hun ser dig ja, men det er et negativt, bekymrende syn.
Jeg tænker, din mor måske vil ændre sin holdning til dig og det du foretager dig, hvis du kunne være åben og ærlig overfor hende og fortælle hende, hvor svært du har det? Du skriver, at du gerne vil stoppe med kriminalitet, kunne du tale med hende om det? Og måske spørge hende, om hun vil hjælpe dig med det? Måske vil hun opfatte sådan en samtale med dig som en tillidserklæring? Hvis du ”åbner op” og betror dig til din mor, viser hende din sårbarhed og fortæller hende om dine bekymringer, så kan det være, at hun vil slappe mere af overfor dig, se dig og tro mere på dig. På den måde så vil I måske kunne få et stærkt, fortroligt, nyt forhold, hvor I respekterer hinanden og har tiltro til, hvad den anden foretager sig?
Det er, hvad jeg tror, du kan gøre for at forbedre dit forhold til din mor. Jeg er sikker på, at I altid vi elske hinanden, men der er forskel på at elske med bekymring og elske med glæde. Du skriver ikke så meget om din far, kun at du elsker ham og gerne vil, at din mor skal gøre det samme. Det ønske har mange skilsmissebørn, men det er desværre ikke noget, du kan påvirke. Det er deres valg at gå fra hinanden, og det må du nok prøve at acceptere. Dine forældre må selv tage ansvar for deres egne beslutninger, men du er nu så gammel, at jeg tænker, du skal tænke på dig selv, din fremtid, dit liv. Gør du mon det?
Din far bekymrer sig sikkert også for, hvordan du har det. Måske ville det også være godt at tale med ham om dine tanker, bekymringer, dit liv? Synes du ikke, du kan bruge de forslag, jeg er kommet med, så overvej om du kunne ringe til BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis, og du kan være anonym, og det kan være et godt sted at tale om de problemer og tanker, du har.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
