Kære pige på 13 Tak for dit brev. Det ser ud til at bølgerne går lidt højt i din familie i øjeblikket, og det, kan jeg godt forstå, gør dig ked af det. Det er nok ikke rart for nogen af jer at være i. Du nævner i dit brev, at din mor er holdt op med at ryge. Det er ikke sikkert, at det kan forklare det hele, men en del mennesker reagerer med kraftige humørudsving, når de skal kvitte cigaretterne. Måske får din mor mere overskud, hvis hun klarer sig igennem den første tid med abstinenser, og så kan hun forhåbentlig også godt selv se, at det var helt urimeligt, at hun opførte sig sådan overfor dig... Jeg kan ikke helt læse ud fra dit brev, hvad du helt konkret ønsker hjælp til. Jeg går ud fra, at du ønsker forslag til, hvordan du kan påvirke den dårlige stemning derhjemme, så I ikke skændes så meget derhjemme... Du skriver, at du helst ikke vil snakke med din familie om det. Og det har du sikkert en god grund til... Men jeg tillader mig alligevel at foreslå, at du forsøger at tale med din familie om det, hvis du på nogen måde, tror du kan det... Jeg tror nemlig på, at problemer skal løses der, hvor de opstår, og jeg tror ikke, du kan løse jeres problemer selv. Det hverken kan, eller skal du som barn stå alene med. Derfor tænker jeg, du har brug for dine forældre til at løse op for jeres skænderier derhjemme. Måske du kunne vise dine forældre dette brev? Det kan være en mulighed for, at du får fortalt dine forældre, hvad du tænker og føler, uden at du bliver afbrudt. Og nogen gange er det en fin idé, at dine forældre kan læse dit brev i fred og ro, og få tid til at tænke lidt over det, inden I taler sammen. Men hvis du stadig ikke synes om ideen, så kunne en anden mulighed kunne også være, at du tog en snak med en anden voksen, du har tillid til. fx , en venindes forældre, en lærer eller en..? Så kunne du måske også forklare dem lidt om, hvorfor du helst ikke har lyst til at tale med din familie om det og bede dem om at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre. Måske kunne personen så være den, der tog snakken med dine forældre (e.v.t. sammen med dig), det kunne være at det ville virke bedre for dig..?Du er selv inde på at snakke med en veninde om det, men ved ikke helt, hvordan du skal få det sagt. Uanset, hvem du vælger at gå til, så kan det tit være en god ide at give folk et praj om, at der er noget særligt, man gerne vil tale med dem om. Prøv fx at overveje, om det ville gøre det lettere for dig, hvis du i en sms skrev, at der var noget, du gerne ville tale med dem om? Eller overvej, om du skulle give din lærer en seddel, så han/ hun får at vide, at du gerne vil fortælle noget, men at du har lidt svært ved at få taget hul på snakken..? Jeg tror på, at alle næsten mennesker helst vil leve i fred med hinanden, men nogen gange kræver det, at vi begynder at gøre noget andet end det vi plejer. Og det gør du faktisk nu! Det er super sejt. Vi kan håbe på at din familie også kan se det. Jeg håber, du kan bruge mine forslag til noget. Du er altid velkommen til at skrive igen. Eller du kan vælge at ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive til BørneChatten. Der sidder begge steder rådgivere klar til at tale med dig. Bedste hilsner BørneBrevkassen
