Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mor

Hej jeg hedder Victoria

og min mor og far har været skilt siden jeg var 5 år nu er jeg 12 og min mor har fundet en ny kæreste han kommer hver aften og min mor er ligeglad med mig hun gider ikke høre hvad jeg siger og når jeg viser hende noget siger hun bare jaja selvom hun sider og skriver med nogle (jeg er ikke specielt vild med hendes kæreste ).

En aften tog hun over til ham og kom først hjem kl 02:00

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12,

Tak for dit brev til brevkassen.

Jeg kan læse i dit brev, du føler dig udfordret omkring dit forhold til din mor, efter hun har fået en ny kæreste. Det kan være rigtig svært at gå rundt alene med så store tanker, der ofte også involverer nogle tunge følelser. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig med nogle gode råd til, hvad du kan gøre i netop din situation.

Når jeg læser dit brev, er det første der slår mig øjnene, det sidste du skriver: – en aften tog hun over til ham og kom først hjem kl. 2.00. Det er sådan, at alle børn i Danmark har ret til tryghed og omsorg. Det er dine forældre, der skal sørge for, du føler, du bliver passet på.

Det kunne godt lyde på dit brev, som om din mor har lidt svært ved at finde en god måde at passe på dig lige nu, hvor hun også har en ny kæreste. Nogle børn på 12 år har det måske helt fint og trygt med at være hjemme alene til kl. 2.00 om natten, men jeg fornemmer i dit brev, du ikke synes det er hverken trygt eller rart.

Derfor er det rigtig vigtigt, du finder en måde, hvor du kan få snakket med din mor. Men sådan en snak kan være svær at tage selv.

Jeg tænker derfor, jeg vil foreslå dig, du skal finde en voksen du er tryg ved, og som du tør dele dine tunge tanker med. Det kan være hvem som helst, der kender dig godt. Jeg tænker på, om du har en god moster, farmor, lærer …bare en eller anden voksen, du taler godt med.

Grunden til jeg foreslår dig dette er, det kan være rigtig svært at skulle tage en tung og svær snak med sin mor, om noget hun gør, der gør en ked af det. Når man snakker med en anden voksen, man føler tillid til, kan han/hun hjælpe med at finde en god måde at sige tingene på. Måske kan de også bare lige være den, der lytter og gør de tunge tanker ikke skal bæres alene.

Andre børn synes, det kan være rart at skrive et brev til dem, man skal snakke med om noget, der er svært at få sagt. Børnetelefonen  har lavet et rigtig smart værktøj til det. Det kan du finde HER.

Jeg håber for dig, at du og din mor (måske med noget hjælp) får en god snak sammen. Jeg håber også for dig, din mor vil lytte til dig, så i kan få nogle gode aftaler på plads om, hvordan hun kan være glad for sin nye kæreste. Men stadig huske på, hun skal være hjemme hos dig og få dit til at føle dig tryg.

Hvis du får brug for at snakke med os i telefonen, skal du ringe på 116111. Så sidder vi klar til at hjælpe dig, hvis du har nogle spørgsmål.

 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat