Brev

min mor

hej

jeg er en dreng på 15 år og siden jeg fyldte 12 har min mor ikke gidet at give mig nogle penge til ting

og det begynder at gå mig på pga folk på min skole har lagt mærke til at jeg heeletiden går i det samme tøj siden min mor ikke gider at give mig penge og tøj bliver slidt og i stykker

og min mor siger heeletiden til mig at hvis jeg har brug for penge skal gå finde mig et job og det svært når man har skole fra 8-15:15 ver dag og går til sport 3 gange om ugen

hvad skal jeg gøre

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år. 

Jeg kan godt forstå, at det går dig på, at du og din mor ikke helt kan finde nogle gode aftaler ift. penge. Når man er i din alder, så begynder man at blive mere selvstændig. Man gør flere ting på egen hånd og man får en bedre fornemmelse af, hvem man er, hvordan man gerne vil se ud osv. Det er vigtigt, at forældre støtter op om denne her selvstændighed, så du kan øve dig i, at bestemme mere over dig selv og øve dig i, at komme med din mening om tingene. Det kan man f.eks. også gøre ved at få lommepenge, eller lave nogle fælles aftaler om penge, tøj og ting.

Din mor bestemmer over dig, indtil du bliver 18 år. Dvs. hun kan godt bestemme, om hun vil give dig lommepenge eller ej, og hvor mange penge du kan bruge på tøj. Men du har stadig ret til din mening. Og det er vigtigt, at din mor også lytter til dig. Gad vide om hun ved, hvor meget det her går dig på?

Jeg ved selvfølgelig ikke noget om jeres økonomiske situation. Det er jo også noget, som de voksne skal tage ansvar for. Der kan være mange årsager til, at din mor bestemmer som hun gør. Men jeg synes, at du skal tage en god snak med hende, hvor I taler om, hvilke aftaler I kan lave. Sådan en snak kan være god at have.

Det er vigtigt, at begge parter gør deres bedste for at lytte til hinanden, for så kommer man længst. Derfor kan I måske finde et tidspunkt, hvor der er ro på og hvor I gør noget rart. Måske går en tur, sidder på café, eller tager en snak over et stykke kage derhjemme en eftermiddag. Det kan være en god idé at lave nogle regler for, hvordan sådan en snak skal foregå. F.eks. "Vi må ikke afbryde hinanden", eller "Vi vil gøre vores bedst for finde en løsning, som vi begge kan være med på". 

Det er rigtigt, at du nu kan få et arbejde, med den alder du har. Men det er vigtigt, at I taler om det, hvis det ikke er nemt pga. skole. Skolen har første prioritet. Det kan også være, at I kan undersøge hvilke jobmuligheder der er. Måske er der et, der passer til netop din hverdag. Det gode ved et fritidsjob er, at du selv bestemmer over de penge, som du tjener her. Måske kan du og din mor læse lidt mere i brevet her: https://bornetelefonen.dk/brevkassen/ret-selv-bestemme-over-mine-penge

Det kan også være, at I kan tale om, om der skete noget bestemt, da du var 12 år, siden det var dér, at din mor stoppede med at ville give dig penge til ting?

Jeg håber, at du og din mor vil få en god snak. Husk, at sådan en snak tit går bedre, hvis man øver sig i at lytte. Og så må man nogle gange finde et kompromis, hvor begge kan være med. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat