Brev

Min mor

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Jeg kan godt forstå det er en svært situation du og din bror er i. Det er på ingen måde jeres ansvar at hjælpe din mor op at stå igen. Det skal nogle andre voksne gøre.

Støttende relationer er en stor hjælp, når man ikke har det godt. Men det kan ikke stå alene. I hvert fald ikke når din mor har det så dårligt, at du er bange for, om hun kunne finde på at tage sit liv. Så skal hun have mere hjælp.

Hun har tidligere fået hjælp fra en psykolog, og måske har hun brug for mere hjælp. Det kan hun få gennem lægen eller f.eks. hos Psykiatrifonden.

Du og din bror tager allerede et stort ansvar, og derfor tænker jeg, at det vil være godt, hvis I også får talt med nogen om, hvordan det er for jer. Når forældre bliver syge (uanset hvilken form for sygdom det er), kan deres børn godt blive så påvirkede af det, at det går ud over deres liv og hverdag. Mange tager alt for meget ansvar. Nogle går og bliver bange for, om de selv kan blive syge. Det kan påvirke ens humør, energi, åbenhed, skolearbejde og meget andet. Så jeg tror, det vil være rigtig godt, hvis du f.eks. ringer til Psykiatrifondens rådgivning. Du kan også skrive til dem, hvis du hellere vil det. Prøv at se her: http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx

Du kan også selv ringe til jeres læge og sige, at du stadig er bekymret for din mor. Lægen kan tale med dig om, hvordan du har det, og lægen kan måske sørge for, at din mor får mere hjælp.

Måske kan du også tale med din mormor og morfar om, hvordan du har det, og sætte ord på, hvordan du har mulighed for at hjælpe din mor, og hvornår det bliver for meget. Måske har de ikke selv det overskud, der skal til, men det er stadig dem, der er de voksne - ikke dig og din bror. Så hvis de ikke selv kan støtte og hjælpe til i hverdagen, kan de måske hjælpe med at kontakte lægen eller Psykiatrifonden til at starte med.

Er der en anden voksen i dit liv, du har tillid til, og som kunne være god at tale med om, hvordan du har det? For det tror jeg nemlig også kunne være godt for dig.

Hvis du synes, det er svært at tale med nogen, er du meget velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen. Der er mange søde voksne, der er vant til at tale med børn og unge om situationer, der minder om din.

Mange venlige hilsner BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat