Brev

min mobil

hej jeg tog i byen uden af sig det til min mor og nu har hun min mobil og jeg ved ikke hvornår jeg for den igen og jeg kan ikke leve uden den for mit liv er der på og jeg kan ikke snakke med min far

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for din besked, og dejligt at du har valgt at skrive til os på BørneTelefonen.

Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig med et svar omkring din mobil, som jeg kan høre fylder rigtig meget for dig.

Jeg kan forestå, at du har været taget af sted hjemmefra, uden at have sagt det til din mor. Jeg tænker, at hun måske er blevet virkelig bange, fordi du bare er taget af sted, uden at have sagt det til hende.

Og jeg tænker at det er nok derfor at hun som en slags straf har valgt at tage din mobil fra dig. Jeg kan sagtens forestå at det er mega surt at få tage noget som faktisk, er en stor del at dit liv, og som du har alle dine private ting på. Sådan tror jeg, at de fleste ville have det, hvis de fik taget deres mobil. Måske også din mor.

Jeg tænker, at det kunne være en god ide at, få snakket med din mor omkring denne her episode, og hvorfor hun har valgt at tage din mobil fra dig.

Indtil du er 18 år, kan din mor beslutte ting som du ikke er enig i. Fx. at hun må tage din telefon. Men du har stadig ret til at blive lyttet til. Det vil sige, at du har ret til at fortælle din mor, hvordan du har det med at din mobil er blevet taget. Det betyder ikke, at din mor skal være enig med dig. Men hun skal lytte til dig og behandle dig med respekt.

Jeg ved ikke om I har snakket sammen omkring din mobil? Men som jeg læser dit brev, er du frustreret. For ikke nok med, at hele dit liv er på mobilen, så kan du heller ikke tale med din far. Det kan jeg godt forstå, at du ikke bryder dig om. Det er vigtigt, at din mor ved, at du har brug for din mobil, så du kan tale med din far. For du skal selvfølgelig have mulighed for at kunne tale med din far.

Mit råd til dig vil være at få sat dig ned sammen med din mor og få snakket med hende om den episode som er sket. Måske din mor også gerne vil snakke med dig, også på den måde kunne få det løst. Det er nemlig hendes ansvar, at I to har det godt sammen.

Og hvem ved måske hun bare mangler en god forklaring fra din side af, så hun også kan forstå hvorfor du bare gik af sted hjemmefra uden at have sagt noget til hende.

Du skal huske på at det er altid dine forældres ansvar, at passe på dig til du er fyldt 18 år, og jeg ved at man som forældre bliver meget ked af det og bange, når ens barn pludselige bare er væk. Det kan godt betyde, at man som forældre kommer til at handle meget hurtigt uden at tænke det igennem. Det lyder måske lidt som om, at din mor har gjort det.

Jeg ved godt det er svært når man selv er 15 år gammel, og faktisk er stor nok til at have sine egene private ting og sager. Men det er stadig dine forældre som har ansvaret over for dig og et ansvar for at du har det godt.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og hvis du skulle forbrug for mere hjælp eller har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen

Rigtig dejlig dag til dig

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat