Brev

Min lllesøster er lækker

Hej jeg er en dreng der lige er fyldt 15

Jeg har en lillesøster på 13 som jeg synes er virkeligt lækker.

Jeg ved ikke men hver gang jeg ser på hende vil jeg bare røre hende.

Må jeg godt have sex med hende?

Kærlig hilsen drengen på 15 år

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år,

Det er ofte svært at styre, hvad man tænder på. Nogle gange bliver man ophidset af noget, selvom man ikke synes, at det er rart, at man tænder på netop dét – og selvom man måske føler, at det er forkert.

Når man er søskende, er det ulovligt at have sex med hinanden. Det er også ulovligt at have sex med en person under 15, når man selv er over de 15 år. Det hedder den seksuelle lavalder.

Når man er 15 år, er det helt naturligt at interessere sig for sex. Man har måske ikke helt fundet ud af, hvad man tænder på. Måske har man ikke set eller mødt så mange, man kunne tænde på.

Derfor kan man føle sig tændt af at kigge på f.eks. en numse eller et par bryster – og så er det måske nærmest ’ligemeget’, hvem de sidder på.

Jeg har talt med andre drenge i puberteten, der pludselig oplever at de tænder på en voksen lærer, deres søster eller måske en moster.

Det er naturligt, fordi man begynder at reagere seksuelt på at se f.eks. en kvindekrop.

Men det kan ofte være sådan, at man ikke kan eller skal, føre fantasien ud i livet. Og sådan er det med ens søster.

Jeg tror sagtens, at du kan vænne dig af med de tanker og følelser, du kan få, når du kigger på din lillesøster.

Du kan f.eks. prøve at være lidt mere opmærksom på, hvad det præcis er, der tænder dig. Og så kan du kigge efter, om der ikke også er andre, der har netop dét – for det er der nemlig helt sikkert andre, der har.

Det kan f.eks. være piger fra skolen. Eller måske nogle billeder fra blade eller nettet?

Måske kan du prøve dig lidt frem og kigge lidt forskellige steder.

Hvis du finder noget andet, du kan tænde på, bliver tankerne om din lillesøster måske mindre – og forsvinder måske til sidst.

Måske har det allerede hjulpet at få at vide, at det er ulovligt at være sammen med sin søster – og med personer under den seksuelle lavalder?

Hvis det ikke går over, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på chat og SMS.

Her kan man tale anonymt og gratis med en sød rådgiver og måske få nogle andre, eller flere gode råd til hvad du kan gøre.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat