Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min lillesøster er mere udviklet end mig

Okay, det lyder nok ret mærkeligt, men jeg føler hun er lidt mere udviklet end mig. Hun er 11, og jeg er 13.

Da jeg var elleve, havde jeg slet ikke hår under armene, hår forneden, eller lugtede af sved ligesom hende. Hun har også fået menstruation, og det har jeg heller ikke. Ved virkelig ikke hvornår jeg får min menstruation, men håber snart den kommer, for jeg føler mig udenfor.

Alle mine veninder har fået det og snakker meget om det, og jeg har bare ikke fået det. Har dog meget kraftig udflåd. Men for lige at vænne tilbage til det med min søster, så synes jeg det er meget ubehageligt.

Tænker bare på, om det er normalt?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg kan godt forstå, det er irriterende, at din søster og dine veninder har fået menstruation, når du ikke har endnu. Jeg kan dog berolige dig med, at det er helt normalt, at søstre udvikler sig i forskellig hastighed, og at der hverken er noget galt med din lillesøster eller dig. Jeg kan også berolige dig med, at din menstruation nok skal komme lige pludselig. Indtil du får det, kan du måske alligevel snakke lidt med, hvis du tør stille din søster eller veninder spørgmål om hvordan det er? Måske kan det hjælpe dig til at føle dig mindre udenfor? Så kan du samtidig blive ekstra godt forberedt til når den kommer.

Har du mon talt med jeres mor om, hvornår hun fik sin menstruation, og hvordan hendes udvikling var, da hun var ung? Hvis du gerne vil have nogle voksnes vurdering af, om din menstruation også snart er på vej, så vil jeg anbefale dig at tale med skolens sundhedsplejske. Hun ved en masse om menstruation og kroppens udvikling og kan undersøge dig og give dig et bud på, hvor længe det cirka varer, før den kommer. Måske kender du allerede Sexliniens hjemmeside, der står bl.a. en masse om menstruation. Du kan læse om det her: http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/menstruation.aspx

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at det beroliger dig at høre, at både du og din søster er helt normale i jeres udvikling.

 Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat