Min lillebror

Kære storesøster,

Mange tak for dit brev, hvor du beskriver din lillebrors opførsel. Jeg kan virkelig godt forstå, at du bliver ked af det på hans vegne, når han opfører sig sådan og at du vælger at skrive til brevkassen, for at få råd til, hvad du kan gøre.

Du beskriver, at din lillebror råber meget og brokker sig konstant. Du beskriver også, at han har svært ved at høre efter, er voldelig og siger grimme ting både til dig, din søster og din mor. Det virker til, at hans opførsel har gjort dig virkelig bekymret og samtidig gjort dig rigtig ked af det. Jeg får også indtryk af, at du rigtig gerne vil hjælpe ham. Jeg kan forestille mig, at det er noget, som fylder meget derhjemme, og altså ikke kun for dig, men også for din familie. Det er selvfølgelig ikke okay at kalde sin søster for en bitch, eller at kalde sin mor for en ko, sige “fuck dig” og bruge vold.

Jeg tænker på, om hans opførsel har stået på i noget tid? Eller er det mon noget, der er opstået her for nylig? Du beskriver, at han er ret alene derhjemme. Hvordan kan det mon være? Er det mon fordi du tror, at han føler sig alene? Eller tilbringer han meget tid derhjemme, hvor han er alene?

Nogle gange, når man opfører sig som din lillebror, så er det et tegn på, at man faktisk har svært ved at udtrykke sig. I stedet for at tale med andre, så bruger man sådan en opførsel, fordi man ønsker opmærksomhed. Har du prøvet at tage en snak med dine forældre, hvor du fortæller dem, at du er bekymret for din lillebror? Måske kan I tale om, hvad hans opførsel skyldes?

Du kan måske ligefrem vise dine forældre dette brev? Brevet beskriver meget klart, at du har brug for, at dine forældre gør noget. De har jo ansvaret for, at alle trives og har det godt i familien. Måske har de brug for at tale lidt med nogen om situationen? Din mor og far kan kontakte ForældreTelefonen på tlf. 35 55 55 57 – måske kan vi sammen finde forslag og ideer, der kan hjælpe din bror?

Det kan også være, at dine forældre har lagt mærke til nogle forandringer ved ham her på det sidste, der kræver, at de søger hjælp? Så kan finde ud af, hvad hans opførsel skyldes, og hvordan de bedst muligt kan hjælpe ham. For det kan være, at det kun er en fase, som forsvinder igen på et tidspunkt?

Du beskriver, at dine forældre elsker ham højt, og især din mor, fordi han er deres eneste søn og en meget fantasifuld dreng. Det er dejligt at høre, at der er sådan en kærlighed i jeres familie. Du skriver også, at du gerne vil vide, hvad du kan gøre som hans søster og hans ven. Du gør allerede meget, ved at bekymre dig om din lillebror og ønsker at hjælpe ham. Det er en meget smuk ting, at bekymre sig om andre mennesker, ligesom du gør her for din lillebror. Det viser, at du er en kærlig og betænksom storesøster, der ønsker ham det bedste.

Jeg vil råde dig til, at fortsætte med at være sådan en kærlig og betænksom storesøster og blive ved at være hans ven. Selvom han godt kan lide at bestemme, vil jeg råde dig til, at blive ved med at forsøge at lege med ham. Men når du leger med ham, skal det også være på dine præmisser. Det er bedst, hvis du roligt og bestemt holder fast i dine egne grænser. Du kan fx stoppe jeres leg og gå, når han overtræder dine grænser. Husk at fortælle ham, hvorfor du går og ikke gider at lege mere (på den måde lærer han, at han skal ikke synge dig højt ind i hovedet, få dig til at blinke, være voldelig og den slags).

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget og du er også velkommen til at vise dette brev til dine forældre, hvis du har lyst. Husk på, at du ikke kan gøre mere end at være hans storesøster og hans ven. Hvis du har brug for at tale med nogen fra BørneTelefonen, så er du altid velkommen til at ringe på 116111.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen