Min lillebror
Kære børnebrevkasse
Jeg har en lillebror som lige er fyldt 10 år. Han taler rigtig meget og er virkelig urolig. Det er selvfølgelige godt at han er så energisk, men det kan blive for meget nogle gange selv for mine forældre.
Han vil fx. synge med en underlig stemme og MEGET højt. Når min mor eller lillesøster siger til ham at han skal stoppe vil han ikke og går direkte op i vores ansigt og synger. Jeg skubber ham væk når han gør det for det er simpelthen så irriterende.
Nogle gange vil han finde på at lade som om han slår os ved fx. at vifte imod vores ansigter, så vi hele tiden skal blinke med øjnene og han vil ikke stoppe indtil vi skubber ham væk eller råber ad ham. Selv når vi råber af ham vil han bare lave en underlig lyd kom helt tæt på vores ansigter og laver grimasser.
Min far er meget streng, så han gør det aldrig foran min far. Nogle gange når jeg er sammen med ham og min lillesøster på 8 år, så afspiller jeg musik og så vil han begynde at synge underligt og højt. Jeg prøver at få ham til at synge lavere eller helt stop fordi han ikke vil synge ordentligt med.
Jeg fortæller ham at han skal holde op og tie stille men så spiller han dum og siger “hvad betyder det at tie stille?” Jeg bliver så irriteret og træt og nogle gange giver min mor helt op og prøver at ignorere ham når han gør underlige irriterende ting. Han har også et stort problem med at høre efter.
Han hører ALDRIG efter. Han brokker sig altid, råber når han ikke vil gøre noget simpelt, som fx. at gå ud med skraldet. Nogle gange når jeg er alene hjemme med mine søskende og han ikke vil høre efter bliver det for meget at jeg begynder at græde, men han griner bare og siger “ej du græder over ingenting” og så bliver min lillesøster sur på ham, så begynder de at skændes.
Nogle gange når han diskutere med min mor begynder jeg også at græde for det gør mig så ondt at han opfører sig så’n. Mine forældre elsker ham så højt især min mor fordi han er deres eneste søn og en meget fantasifuld dreng, men alligevel vil han råbe grimme ting af min mor, mig og min søster.
Han kaldte engang min søster en bitch. Kaldte min mor en ko og skubbede hende. Ville slå mig. Råbe “fuck dig” af min mor. Sige ting som “jeg ønskede i skulle dø” eller “vil ønske du aldrig var født”. Jeg prøver at tale med ham, men han tager det ikke seriøst og brokker sig om jeg taler for meget.
Jeg forstår han er ret alene der hjemme, men det er svært at lave noget med ham når han ikke vil samarbejde. Han vil altid bestemme det hele. Jeg prøver at finde på noget vi alle kan lave, men han insistere at det er ham der bestemmer.
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre og som det ældste barn er jeg tættere på min bror end mine forældre.
Hvad kan jeg gøre som hans søster og ven for at sørge for han kan opføre sig ordentlig, tale pæne og lade være med at bruge vold?
Hilsen storesøsteren
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.