Brev

Min kæreste er ked af det

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev.

Tillykke med kærligheden. Lyder dejligt for dig at være forelsket og at det er gengæld!!!

Og hvor er din kæreste heldig at have en så omsorgsfuld og god kæreste som dig, der bare rigtig gerne vil hjælpe ham så meget som muligt. At skrive et brev til brevkassen er jo netop også fordi du gerne vil hjælpe!!! Godt gået.

Jeg forstår godt at det må være svært at se ham være så ked at det, og at du kan være bange for at sige noget forkert.  Når et andet menneske begynder at græde, er følelsen af at være ked af det, der ofte i forvejen. Gråden betyder at man er tryg til at turde vise sine følelser. Jeg tænker at din kæreste har tillid til dig og føler sig tryg til at turde vise sine følelser.

Så at lytte og trøste og være der for ham, er bare det helt rette du kan gøre!

Det er rigtig tit svært når ens forældre bliver skilt. Mange børn og unge skriver og ringer til os med problemer, når de oplever skilsmisse. En skilsmisse udløser ofte sorg – og er forbundet med mange svære følelser. Det er både hos de voksne og hos børnene. Det er ofte rigtig svært når mor og far efterfølgende får nye kærester.

Dem der har forstand på det med sorg, sammenligner sorgen ved en skilsmisse med sorgen. når man mister et menneske man holder meget af. Så det er forståeligt at din kæreste er så ked af det. Men sorg er en process – det vil sige, at der godt kan gå en længere periode, hvor det vil vil bølge op og ned med følelser.

Det er naturligt at det er svært at se dem man holder af græde og være kede af det. Det kan føles som om man selv mærker den smerte, som den man elsker føler… Sådan har du det måske også ..?

Men det at græde er med til at lette den svære følelse. Kender du ikke det ? Man kan være lettet efter man har haft en rigtig tudetur… Det fjerner jo ikke problemet, men det føles alligevel lidt anderledes. Især hvis der er en til at trøste, og holde om en.

Det som også kan hjælpe er at snakke om sine følelser  – præcis som du skriver at du og din kæreste gør. At din mor også gerne vil snakke med ham og at du har givet ham en ekstranøgle, er SÅ godt og en kæmpe støtte. Han oplever at I lytter og trøster – og jeg tror på at det hjælper ham lidt hver gang det sker.

Så bliv endelig ved med det!

Måske kan du også have brug for at snakke om hvordan DU har det med det hele. Lidt som du gør i dette brev….

Jeg vil derfor foreslå dig at tage en snak med din mor om hvordan du oplever det. Ved ikke om du allerede har gjort det eller gør det løbende? Men jeg synes at du skal gøre det (igen). Så får du også sat ord på dine følelser – og du vil så have mere “plads” til at være der for din kæreste. For det kræver naturligvis noget energi af dig lige nu, og det er derfor også vigtigt, at du selv kan “læsse af” et sted. Her lyder det som om, din mor er god også.

Ved ikke om din kæreste ved, at du skriver til os? Men kan måske være en ide at dele det med ham?

Måske kan I også sammen se på vores skilsmisseguide: Skilsmisseguiden – Børns vilkår

Jeg har i mit svar ikke taget stilling til de ting du skriver om kærestes fars nye kæreste. Jeg kan godt forstå at der er mange problematikker ift. den del – men jeg synes, at det du skal holde fast i, er at lytte og blive ved med at turde være ærlig og være der for din kæreste, uanset hvilke situationer der opstår ift. hans forældre.

Hold fast i, at DET er den største hjælp du kan give din kæreste.

Det kommer til at tage tid, og sorgen over at have mistet den kernefamilie, du beskriver at have, vil nok være hos din kæreste i lang tid – hvis ikke for altid. Men med tiden og med din hjælp, tror jeg på at din kæreste vil komme til at “lande et sted” og lære at leve med den nye familiekonstellation.

Jeg ønsker dig masser af overskud til fortsat at støtte din kæreste. Og huske på også at nyde hinanden og lave sjove ting sammen, som måske for en stund kan få din kærestes humør op igen.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat