Min kæreste er gift men ikke med mig

Hej !
Mig og min kærste har været sammen i 3 år til februar og vi fandt hinanden igemmem min kusine som syntes vi var et godt match, på det tispunkt bodet jeg i Sverige. I starten trode jeg bare at det var en flørt men efter hånden som tiden gik faldt jeg mere og mere for ham og tog oftere og oftere til Danmark for at mødes med ham.

Det skal lige siges at han er zigøjner fra Serbien, efter vi hade datet i 2 måneders tid fortalte han mig at han hade fortalt sin familje at han hade fundet en pige han godt ku lig, og de hade sagt at de gerne ville møde mig, så han spurgte om jeg ikke ville komme til Danmark og møde hans familje.

Jeg tænkte længe over det og til sidst sagde jeg ja. Det gik fint og hans forældre elskede mig.. Jeg blev i Danmark hos dem og alting var perfæckt efter en måneds tid hjemme hos ham kaldte hans far på os en aften og begyndte at udspørge os om vi var sikkre på at vi elskede hinanden og om vi ville leve resten af vores liv sammen. For så skulle vi offenliggøre vores forhold til resten af familjen det er det samme som at blive gift indenfor zigøjnisk kultur.

Min kærste blev over lykkelig og det gjorde jeg jo også for selvfølig ville jeg være sammen med ham resten af mit liv. Jeg flyttede så hem til ham og alting var endnu mere perfæckt! Efter ca 5-6 månder ringede min søster til mig som på det tidspukt Bode i Jylland og sagde at hun var kommet og hun gerne ville se mig. Og blev super glad for hade ikke sedt min søster i lang tid så jeg sagde til min mand at jeg ville tage ud til min farmor for min søster var kommet, det ledte så til et kæmpe skænderi for jeg kunde ikke bare gå for tænk hvis vi fik gæster hvor skulle han så sige hans kone var henne ?

Og jeg sagde pænt til ham at han kunde tage med men det ville han bestemt ikke min søster kunde komme hjem til os hvis hun ville se mig. Og det gjorde mig selvfølig rasende og det ledte til at jeg tog mine ting og gik. Jeg var meget oprørt og det var han også han græd og bad mig om at blive men i mit raseri gik eg ud af døren selvom jeg godt vidste at det ikke bare lige var at komme ind igen når jeg først var gået.

Jeg var knust helt ødelagt og sad hos mine forældre i mange dage og kikkede ud igemmem vinduet og ventede på ham. 4 dagde efter jeg var gået hjemme fra ham læste jeg på facebook at han var blevet gift! Og det knuste mig endnu mere jeg vidste godt at det var zigøjnisk kultur at han skal giftets så hurtigt som muligt igen men jeg var helt ødelagt.
 
samme dag holdte jeg op med at side i vinduet at vente på ham men om aften hørte jeg en bil nede på parkeringspladsen med meget højt musik jeg tænkte at jeg ikke ville kikke for jeg ville bare blive skuffet over at det ikke var ham men da bilen så begyndte at dytte. Rejse jeg mig op for at kikke og rigtigt nok der stod han. jeg gik ned og da jeg kom ned brød han sammen i tåre og sagde kom lad is finde et sted hvor ingen kan se oss vi satte os på en bænk o han fortalte mig så at hans far var taget til Serbien to dage efter jeg var gået for at finde en ny til ham og var kommet hjem med hende her og at det ikke var hans beslutning og der var Inter han kunde gøre men han ville gøre alt for at hun skulle ryge ud.
 
og jeg besteme mig for at blive sammen med ham og rigtigt nok efter 6 meget hårde månder hvor jeg forresten hade skaffet min egen lejlighed i Danmark for at jeg kunde være tæt på ham og vi kunde ha et sted at være osv! Ringede han en dag og fortalte at han hade smidt hende ud.

Jeg blev overlykkelig og tænkte at nu var det slut med alt det her helved! Jeg blev bare lige nød til at vente et par dage så hans forældre kunde køle lidt ned osv men det gik en en uge så han hans far igen været i Serbien og hentet en ny som han er sammen med idag. Idag har vi kæmpet i næsten to år for en forhåbentlig lykkelig framtid men jeg har mistet meget på de her to år det har ikke været andet end skænderier og vi har prøvet så mange gange at gi op og gå fra hinanden men det kan vi heller ikke mere end et par timer eller dag så er vi sammen igen.

Han siger altidig at alting nok skal gå og at jeg nok skal komme til at være lykkelig igen pg at han hader hende osv. Der er også mange der ved at vi er sammen og er også sikker på hans familje ved det da han aldrig er hjemme og de har fundet sms’er billeder og meget andet fra mig af på hans telefon osv men jeg ved virkelig Ikke hvad jeg skal gøre mere om jeg skal vente eller gi op og hvordan skal jeg gi op når jeg ikke kan være uden ham ? Men kan heller ikke være med ham ? Hjælp !