Brev

Min fars økonomi er meget dårlig

Kære børnetelefonen.

Tak for at I vil tage jeres tid til at læse dette.

Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte, men jeg prøver mig med lidt baggrundsinfo.

Mine forældre blev skilt for et par år siden, hvor deres fælles økonomi blev delt op. Det gik sådan set alt sammen ganske udmærket (også følelsesmæssigt) indtil min far blev arbejdsløs. Sidenhen er alt gået ned ad bakke. Han har mistet sin ret til kontanthjælp, A-kasse, dagpenge og enhver mulig tænkelig støtte grundet en række omstændigheder, jeg desværre ikke kan forklare nærmere.

Han tjener og har INGEN penge og er for et par måneder siden sågar også blevet hjemløs. Han bor hos forskellige venner og familie i kortere perioder ad gangen og bruger mange penge på transport frem og tilbage. Han har for nyligt hævet al pension og diverse opsparinger, og det er så at sige bare blevet brugt på dumme, “unødvendige” udgifter. Her især rejser, transport, gaver og renter på en uoverkommelig stor gæld.

Set fra et logisk synspunkt har det ingen betydning for mig, da jeg er flyttet hjemmefra og har en særdeles god økonomi i forhold til min alder. Men der ligger alligevel en række problemer i det.

Hver gang vi er sammen, skal et sted hen eller købe et eller andet, er det mig, der betaler. Selv hvis det blot er hundrede kroner. Jeg tilbyder det selv, men det er fordi, jeg ved, at der ellers ikke ville være råd.

Derudover bliver jeg ofte spurgt om jeg vil overføre penge, for at han kan betale renter på gamle lån. De penge får jeg altid igen, men jeg har dårlig samvittighed og går rundt med en trist fornemmelse, da jeg ikke i den fjerneste fremtid vil kunne hjælpe med at få det op at køre igen.

Jeg føler mig magtesløs i det hele, da det er en af de få ting i mit liv, jeg ikke har kunne udtænke én eller anden løsning på. Og jeg ser virkelig ingen løsning, kun at løsningen i hvert fald ikke ligger i at spille lotto eller forsøge sig med doomed-to-fail forretningsidéer, som han ellers har kørt rundt i de sidste par år.

Derudover føler jeg skyld, da jeg har og tjener mange penge selv i forhold til min alder, men bare ikke noget, der kan måle sig med det, der er nødvendigt for at betale renter og diverse “voksenudgifter”. Og så skal jeg jo også selv have noget at leve for. Desværre giver det mig skyldfornemmelse i form af at jeg faktisk kan hjælpe lidt, men ikke gør det.

Jeg forsøger at rådgive med job- og investeringsmuligheder, men det bliver aldrig til noget, hovedsageligt på grund af manglende incitament fra hans side. Og det gør mig så utrolig ked af det, for med alle de renter der skal betales, er han endt op i en ond cirkel, der tærer på hans kræfter, og gør det nærmest umuligt at komme ud igen.

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg kan gøre, blot at jeg ikke kan blive ved med at hjælpe økonomisk og betale for alting, og at jeg på ingen måde vil kunne forsørge os begge med en SU og ikke engang med mit ellers meget godt betalte arbejde. Men selv hvis jeg kunne, tror jeg ikke jeg ville have lyst til det. Det er jo mig, der har arbejdet for det, og jeg synes, det hele er blevet vendt på hovedet lidt for hurtigt. For selvfølgelig skal man forsørge sine forældre, når de bliver ældre. Jeg havde bare ikke den forestilling, at det var normalt at gøre som 19-årig.

Jeg går og tænker på det hver dag, og jeg kommer ingen vegne. Og så går det mig bare endnu mere på. Jeg ved jo at det hele nok skal gå på den lange bane, men derfor føler jeg det alligevel som en forfærdelig situation.

Det er det eneste rigtige problem i mit liv, ellers er alt andet så godt som perfekt; venner, gode karakterer, et dejligt sted at bo, kæreste osv.

Min mor kan ikke hjælpe på problemet, men har en fin økonomi.

Jeg vil meget gerne høre, hvad I har at sige til det, og om I måske kan komme på noget, hvor jeg slipper for at tænke på det hele tiden.. Om ikke andet, har det været fint at skrive om det.

Tak på forhånd.

Dreng, 19 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 19 år.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du tænker på det hele tiden.
Det er utrolig hårdt at se på, hvis ens forældre ikke har det godt.
Du lyder som en rigtig god søn!

For selvom du er 19 år, og ikke er et barn mere, er du stadig din fars barn. Derfor kan det være underligt, pludselig at være den der har mest styr på tingene. Hvilket jeg kan høre, at du virkelig har.

Selvom det lyder hårdt, så tror jeg ikke du hjælper ham, ved at låne ham penge, når han mangler dem. Så ender det måske med, at han ”bare” kommer til dig hver gang han mangler dem. og derved ikke får taget hul på at få styr på hans eget liv. Selvom det kan være hårdt at se på, så er din far måske ikke klar til at få hjælp lige nu og du må prøve at give ham lidt tid, til han forhåbentlig bliver klar til selv at række ud og får styr på hans liv. Han er voksen og voksne kan også komme ud for svære perioder. Her er det vigtigt at vide, der er nogen der holder af en og gerne vil lytte og hjælpe. Her mener jeg ikke hjælpe økonomisk, men hjælpe ham med selv at få hjælp.

Jeg tror, at den bedste måde du kan prøve at hjælpe ham på er, at tale med ham om, hvor bekymret du er for ham.
Du kan måske foreslå at tage med ham til en samtale hos kommunen, og høre, hvilke muligheder han har i sin situation. Hvis du er med og ved, hvad der er af muligheder kan du måske holde ham oppe på det. ”Husk hvad socialrådgiveren sagde. Du skal søge 3 job hver dag” Eller hvad hun nu fortæller.
Du kan måske hjælpe ham med at skrive en god ansøgning, hvis du altså føler at du kan det.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil hjælpe ham. Og at det fylder meget for dig.
Men du skal virkelig prøve også at give dig selv lov til at være dig. En fyr på 19 år, som gør det godt, og har et godt liv. Det skal du også give dig selv lov til at nyde og være stolt af.

Det er også vigtigt, at du får talt med din far om det. Fortæl ham, at du på den ene side rigtig gerne vil hjælpe ham. Men at du altså også har et liv der skal leves, passes og plejes.

Du må virkelig ikke glemme dig selv! Jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange hilsner fra

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat