Brev

Min fars kone

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit fine brev, hvor du så godt beskriver, hvordan du har det med din fars kæreste.

Det kan være svært, at få "livets kabale" til at gå op, når det hele tiden føles som om, at et enkelt kort ødelægger det hele. Jeg tænker, at din far kan være det kort, der kan få kabalen til lettere at gå op. For når jeg læser dit brev får jeg en fornemmelse af, at din far holder rigtig meget af dig og gerne vil passe på dig.

Det er ikke ok, at du skal have det, som du beskriver, når din fars koner er der. Det lyder som om, at hun kommer til at overskride dine grænser? Det skal din far vide. Hvor er det dejligt, at din mor har forsøgt at støtte jer og fortælle din far hvordan I oplever det. Og det lyder også som om, at din far gerne vil have, at I har det godt, når I er hos ham.

Jeg tænker, at det måske kunne være en mulighed, at du får noget mere alenetid med din far. Så kan det være, at du har lyst til, at fortælle ham om det der gør dig ked af det hjemme hos ham. Du kan fortælle ham, hvordan du føler. Sig f.eks: "Jeg er så ked af det og sur indeni. Jeg har slet ikke lyst til at være, her når hun er sådan".

Fortsæt derefter med at sige hvad du virkelig ønsker f.eks. " jeg ville ønske, at vi begyndte at lave nogle flere ting alene sammen - bare dig, mig og lillebror. Jeg savner alene tid med dig." Eller hvad du nu kunne ønske dig. Jeg tror også at det er vigtigt, at dine forældre ved, at det også påvirker dig, når du ikke er hos din far.

Måske kan alenetid med din far, åbne muligheden for at I finder nogle måder, som det kan blive bedre på. 

Jeg ved ikke om mine råd får din kabale til at gå op, men det kan være et sted at starte og et kort at vende. Hvis du har brug for at tale mere, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til vores chat/SMS. 

Kærlig Hilsen BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat