Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min farmor er død

Kære BørneTelefonen

jeg er en pige på 11 år og jeg miste min farmor i lørdags og jeg er rigtig ked af at hun er død

og min mor prøver at opmuntre mig

og når jeg er i skole er jeg ved at græde

hilsen 

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.

Mange tak for dit brev.

Jeg kan godt forstå du er ked af at din farmor er død. Det lyder til, at du havde det rigtigt godt sammen med din farmor.

Det er altid sørgeligt når et menneske man kender godt dør. Det er helt naturligt og forståeligt, at du er ked af det og får lyst til at græde.

Mit bedste råd vil være; at være ærlig henne i skolen og fortælle dine lærere og dine kammerater, at du er ked at det fordi du har mistet din farmor. Det er faktisk også ok at græde, når man fortæller det.

Måske har nogle af dem også prøvet at miste et ældre familiemedlem og kender lidt til hvordan det er savne og sørge? 

Det lyder godt at din mor forsøger at muntre dig op - måske kan I tale om hyggelige oplevelser med din farmor og måske se på nogle billeder af hende?

Der er også nogle, der synes det er rart at skrive et lille kort eller lave en tegning til det menneske, der er gået bort. Så kan man lægge det på graven eller i kisten og på den måde sige et kærligt farvel til den person der er død. Det kunne du måske gøre sammen med din mor, hvis du tror det vil kunne trøste dig lidt?

Det er meget forskelligt hvordan folk sørger når nogen dør, nogle græder meget, nogle græder slet ikke, men er kede af det alligevel - og alle måder at sørge på er helt ok. Det handler bare om at gøre det på sin egen måde. Det er også ok at glemme sorgen ind i mellem og bare have det sjovt med sine venner og på den måde "holde pause" i sorgen. 

Måske kan du lave en mindeæske, hvor du har ting, som minder dig om din farmor. Det kan være billeder, ting - og måske noget, du skriver eller tegner til hende. Måske er det en idé, du kan bruge?

Jeg håber, du vil tillade dig selv at være ked af det og snakke med dine lærere, din mor og dine kammerater om dit tab af din farmor  - og du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en af de søde frivillige, hvis du har brug for en snak om din farmor eller om hvordan du har det. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen.

 

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat