Brev

min far truer mig hverdag

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Mange tak for dit brev. 

Det lyder ikke særlig rart, den måde din far behandler dig på. Som ung har man ret til fritid. Det betyder, at du har krav på at lave noget sjovt og rart, når du ikke er i skole.

Du har også ret til privatliv. Det lyder lidt som om, at du føler dig overvåget af din far. Er det mon rigtigt forstået? Det er ikke okay, hvis din far overvåger dig og aldrig giver dig lov til at se dine venner.

Du skriver, at han har truet med at slå dig indtil politiet kommer. Jeg bliver i tvivl om, om han mon har slået dig før? Det er ikke lovligt for forældre at slå sine børn. Det er meget forkert, og det er også forkert at true med vold.

Jeg kan forstå på dit brev, at du lever i en familie, som sætter mange grænser for, hvad du må. Det er klart, at det må være svært for dig at leve på den måde. Det er ikke være rart at føle sig begrænset og mindre fri end andre unge.

Mange forbinder det at være teenager med at kunne bestemme mere, end da man var barn. Det kan være svært, hvis ens far tænker anderledes. Det kan også føles uretfærdigt og forkert, hvis ens søskende får mere frihed og må følge andre regler end en selv

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du lever med alt for stor kontrol fra din far. Du har måske hele livet fået at vide, hvad der var rigtigt og forkert at gøre – og pludselig kan du indefra mærke, at du ikke er enig.  Det lyder til, at du kan genkende det?

Som ung har du både behov for og ret til at tage visse beslutninger for dig selv. Som ung har du også ret til at være medbestemmende om uddannelse, job, kærester, krop, privatliv og andre ting.

Det er sådan, at din familie bestemmer over dig på en række områder, indtil du bliver 18 år. Det betyder dog ikke, at de kan bestemme alt. Og loven giver dig nogle rettigheder.

Du har for eksempel ret til at:

  • Have et privatliv, hvor ingen fx læser din beskeder, mails og post, hvor du kan have dine ting i fred
  • At blive inddraget når der skal tages store beslutninger, som vedrører dig. Fx skoleskift, flytning mm.
  • At tænke og tro hvad du vil
  • Selv at bestemme, hvem du vil være venner med
  • At bestemme over din krop
  • Ret til at sige din mening

På Børneportalen https://www.boerneportalen.dk/kend-dine-rettigheder/ og Red Barnet https://redbarnet.dk/skole/boerns-rettigheder/boerns-rettigheder-mellemtrin/#mrew4ndk kan du læse mere om dine rettigheder. Og du er også meget velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen, hvis du vil vide mere. Se også BørneTelefonens hjemmeside: https://bornetelefonen.dk/rettigheder/

Det er en rigtig god ide at kende sine rettigheder, for så kan man få øje på, hvis ens forældre eller andre ikke kender til dem eller følger dem. Med rettigheder bliver man mere klar over, hvad man kan sige fra overfor. Samtidig er det sådan, at hvis ens rettigheder ikke overholdes, så kan man få hjælp. Det er også godt at vide.

Vi ved fra andre unge, at det kan være meget svært at tale med sine far eller mor om regler, grænser og rettigheder. Og når man lever i en familie, hvor der er meget strenge regler og kontrol, kræver det meget mod at bede om hjælp. Måske har du også sådan? Og du har måske endda tanken, at hvis du ”gør noget”, så bliver det endnu værre derhjemme.

Men du behøver altså ikke i første omgange at stå op imod din far  eller gøre noget anderledes. Det kan være fint at starte med ”små skridt”. Du kan fx starte med at gå til nogen udenfor familien. Det kan i sig selv være meget lettende at tale med nogen, der forstår din situation. Og måske endda har prøvet det samme som dig.

Det kan  være, at du er parat til at åbne dig op for en, der kender dig – men som ikke er en del af problemet. Det kan fx være en god lærer eller pædagog fra klubben. Eller en anden fra skolen. Måske er der allerede nogen, der har lagt mærke til, at du ikke har det godt derhjemme? Hvis du tænker godt efter, hvem kunne det så være?

Hvis du gerne vil høre mere om, hvad kommunen kan hjælpe dig med, så kan du ringe til den ’anonym rådgivning for unge’ i din kommune. Du kan ringe uden at fortælle, hvem du er. På den måde kommer der kun til at ske noget, hvis du er parat til det.

Du kan finde nummeret på din kommunes hjemmeside. Men på BørneTelefonen hjælper vi dig også gerne med at finde det rigtige nummer.

Jeg tænker, at noget der ville kunne hjælpe dig, var at snakke med en bisidder fra BørneTelefonen? En bisidder er en voksen, som er på din side og kan hjælpe dig med at få den hjælp, du har krav på i din kommune. Se fx mere her Bisidder fra BørneTelefonen. Hvis du følger linket kan du se en lille video om bisidning. Du kan også få det direkte nummer til vores bisidderafdeling, det er 35555559.

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111 eller chatte med en af vores rådgivere. Det kan nogle gange være rart lige at snakke det hele igennem en gang til.

Jeg får lige lyst til igen at fortælle dig, hvor godt det er at du skrev til BørneTelefonen. Du kan godt være stolt af, at du som ung tager ansvar for dit eget liv, selvom det egentlig er de voksnes ansvar.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat