Min far tog på mig

Kære M.

Tusind tak for dit brev, som jeg kan forestille mig har krævet en hel del mod at skrive. Jeg er rigtig glad for, at du har skrevet til os og delt den meget ubehagelige oplevelse.

Som både du og din far ved, er det, han gør, dybt forkert og slet ikke ok. Du har sagt fra, men din far har ikke respekteret dit nej. Det er enormt flot, at du har prøvet at sige fra. Men selv hvis du ikke havde sagt fra, ville det han gør, stadig være meget forkert.

Jeg kan læse i dit brev, at du elsker din far, og måske derfor gerne vil beskytte ham. Sådan ved jeg at andre piger der har en far, som tager på dem, også kan have det. Selv om man har det sådan, er det stadig meget vigtigt, at man fortæller andre, hvad ens far har gjort. Det er aldrig ok, at en far gør sådan mod sin datter.

Du skriver, at han ikke har voldtaget dig sådan rigtigt, men det gør ingen forskel. Det han allerede har gjort, er langt over stregen, og jo før det kan blive stoppet jo bedre. Det gør ondt at læse, at du har ligget alene og grædt, efter han rørte ved dig første gang, og jeg tænker, at du aldrig nogensinde skal udsættes for det igen.

Som du skriver, bliver din far også ked af, at det sker, men af en eller anden grund kan han ikke lade være. Han har brug for hjælp til at stoppe, og du har brug for at blive beskyttet imod, at det sker igen. Det kan I kun få, hvis der kommer andre mennesker på banen. Derfor er det rigtig vigtigt, at du får fortalt det til en voksen hurtigst muligt.

Din far spurgte selv, om du ville fortælle din mor det, og han sagde endda, at det var okay, hvis du gjorde. Du lovede, at du ikke ville sige det, men det løfte skal du ikke længere holde. Du ved også selv, at det ikke kan fortsætte sådan, og at der er nødt til at ske noget andet. Derfor er det meget vigtigt, at du får fortalt det til din mor. Jeg tænker, at det også kan være en lettelse for dig at få fortalt det til din mor og at få trøst og hjælp til at komme videre oven på de ubehagelige oplevelser.

Hvis det er svært at få sagt til din mor, kan du måske vise hende dit brev. Det kan også være, at der er en anden voksen, du har lettere ved at fortælle det til i første omgang. Måske en lærer eller en venindes mor? Den voksne, du fortæller det til, har pligt til at sørge for, at både din mor og kommunen får det at vide, da det er gennem kommunen, at der er hjælp at hente. Husk at det er en god ting, at det kommer frem i lyset – også selv om det kan være hårdt.

Hvis du har brug for støtte til at få det fortalt til andre, må du endelig ringe til os på BørneTelefonen på telefonnummer 116111. Du kan evt. oplyse brevets ID-nummer (13446), så den rådgiver du taler med, selv kan læse, hvad det handler om, og så du slipper for at skulle fortælle det hele én gang til. Vi vil meget gerne hjælpe dig på vej.  

Jeg ønsker dig virkelig det bedste.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen