Kære pige på 13 år.
Hvor er det godt, at du skriver til os. Dine grænser overskrides, når din far slår dig og din mor, tilsyneladende, ikke hjælper dig. Det, som dine forældre udsætter dig for, er ikke i orden. I dit brev fornemmer jeg, at du godt ved, at det er forbudt at være voldelig.
Du har været udsat for disse ting. Alligevel har du kræfter til at skrive ind til os i håbet om, at nogen kan hjælpe. Hvor får du de kræfter og det mod fra? Dit brev viser mig, at du har styrken og troen på, at dit liv kan blive anderledes.
Jeg kan fortælle dig, at jeg har talt med andre børn og unge, der har været i samme situation som dig. Derfor ved jeg, at det er muligt at få et bedre liv. Det kræver mod til at tage fat i andre, der kan hjælpe. Du har ret til hjælp.
Føler du dig ikke hjulpet, må du ikke give op. Men søge videre indtil du har fået den hjælp, der passer til dig.
Dine forældre skal sørge for, at du har det godt og er tryg hjemme. Hvis dine forældre har svært ved det lige nu, så har du og din familie ret til at få hjælp.
Kommunen har sagsbehandlere, som hjælper børn og familier, der ikke har det godt. Du har mulighed for at henvende dig til kommunen og bede om hjælp.
Kommunen hjælper hele familien. Og det er deres opgave at finde ud af, hvad den bedste hjælp er til lige præcis dig og din familie. Det gør de ved at tale med dig og med din familie – og måske også med andre, der kender til dig og din situation, så de kan få et godt billede af problemerne. Du har ret til at blive hørt og sige din mening.
Når en sagsbehandler har undersøgt din situation, beslutter de, hvordan de bedst kan hjælpe. Jeg kan derfor ikke fortælle dig præcis, hvordan de vil hjælpe dig, og om du skal i en plejefamilie. Men jeg ved, at du har ret til at blive passet på og beskyttet, så du kan få det godt. Og at kommunen vil se på alle de bedste muligheder for, at I alle sammen kan få det godt.
Måske er du bange for, at tingene vil blive værre, når kommunen får det at vide. Det kan fx være, at du er bange for, at dine forældre vil blive meget sure. Du kan fortælle den voksne fra kommunen, hvis du er bange. Så skal de finde en måde at passe på dig på. Så der ikke sker dig noget.
Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan din kommune kan hjælpe din familie, så kan du kontakte kommunens anonyme rådgivning. Hvis du vil have hjælp til at finde nummeret til din kommune, så kan du ringe til os på 116111. Du kan godt stadig være anonym, selvom du fortæller os din kommunes navn.
Jeg får også lyst til at fortælle dig, at vi kan hjælpe dig. Hvis du beslutter at kontakte kommunen, kan du få en bisidder fra BørneTelefonen. Det er en voksen, som kan gå med dig til møder på kommunen, når du skal fortælle om, hvordan du har det.
Bisidderen kan gå med dig for at støtte dig og hjælpe dig med at få sagt de ting, som du synes er vigtige. Vores bisiddere har hjulpet rigtig mange børn og unge, der har haft det svært, med at få den hjælp de har brug for.
Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan en bisidder kan hjælpe dig, så ring til os på 116111. Du kan også læse mere her: https://bornetelefonen.dk/bisidder
Det kræver stort mod at ændre på din situation, men du har allerede – så flot – taget dit første skridt. Og det er et stort skridt, som du har taget selvom du er bange for, hvad der kan ske. På BørneTelefonen taler vi med mange børn, som oplever den følelse, som du beskriver: At man på den ene side er ked af at have det dårligt i familien, men på den anden side er bange for, hvad der kommer til at ske, hvis man beder om hjælp. Det kan tage tid at blive klar til at spørge om mere hjælp.
Jeg håber virkelig, at du snart får det bedre. Jeg håber også, at brevet her gav dig de svar, som du søgte. Og hvis du har brug for nogen at tale mere med, så har du altid os.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
