Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min far ser porno

Hej, det er fordi at der var et tidspunkt hvor mig og min far så Danmark har talent også gad han ikke og se med han kiggede bare på sin mobil.

Og det var der jeg så at han så porno jeg så at der var nøgne damer på hans telefon og min far vidste ikke at jeg kiggede på hans telefon, og igår aftes skulle vi sove sammen i stuen og så plejer vi altid og kigge på telefon (ikke sammen) og han prøvede sådan at gemme hans skærm og gøre den skæv men jeg kunne GODT SE DET at han så porno han har snart set det i et år.

Og jeg tør ikke og sige det til min mor fordi måske bliver de skilt. Please hjæp mig 🙁

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 11

Jeg kan forestille mig, at det satte gang i en masse tanker, da du opdagede, at din far så porno på sin telefon. Jeg kan se på dit brev, at du længe har vidst, at han ser porno.

Jeg tror, han forsøger at skjule det for dig, for de allerfleste voksne ved, at porno ikke er for børn. Men det er ikke rart at vide ting om ens forældre, som de forsøger at skjule. 

Måske har du været bange for, at din mor skulle blive sur på din far, hvis hun fandt ud af det? Jeg kan se, at du er bange for, at dine forældre måske skal skilles. Derfor er det rigtig godt, at du har skrevet herind.

Heldigvis tror jeg ikke, du har grund til at være så bekymret. Der er rigtig mange voksne, der ser eller har prøvet at se porno. Din far er ikke din mor utro, fordi han ser porno. Og din far og mor kan sagtens stadig have det godt sammen.

Når rigtig mange voksne ser eller har prøvet at se porno, kan det godt være, at din mor måske allerede godt ved, at din far ser på porno. Derfor tror jeg heller ikke, at du skal være nervøs for, at dine forældre skal skilles.

Måske kunne du vise dit brev til din far – evt. sammen med mit svar? Jeg tror nemlig, at det kan berolige dig at snakke med din far om situationen. Og samtidig kan I måske snakke om, at det er ubehageligt for dig at kunne se det på skærmen på hans telefon, når I sidder sammen og ser tv? Og måske kunne din far og dig sammen snakke med din mor?

Jeg håber, du er blevet mere rolig af at læse mit svar. Og jeg håber, du har fået lyst til at overveje min idé med, at du kan vise dit brev til din far. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat